Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

516 Æteren. udtale sig imod ham. Dette fik en skæbnesvanger Indflydelse paa Lyslærens Udvikling efter Newtons Tid, idet hans Elever hals- starrig holdt fast paa den store Mesters Lære om Emissionen. Newton blev paa det Punkt en Hindring for Videnskabens Ud- vikling; selv han, som havde sagt de berømte Ord, »Hypoteser gør jeg ikke«, blev ved sit valne Forhold til Huyghens’ Bølgeteori A arsag til, at Emissionshypotesen kanoniseredes. § 404. I korte Træk er Huyghens’ Lysteori denne: Over det hele Verdensrum findes udbredt et yderst fint og let bevægeligt Stof, Æteren. Det gennemtrænger alle Legemer, findes over- alt. Det hele Verdens- rum fyldes, om man vil af et Æterhav. Sker der en Forstyr- relse et Sted i dette Hav, vil der gaa kugle- formede Æterbølger ud i Rummet, ganske paa samme Maade som der dannes cir- kulære Bølger om en Sten, der kastes i Vand (jfr. § 349). Bølgebevægelsen i Æteren kommer i Stand ved Æterdelenes Svingning, Vibrering (Bevægelse frem og tilbage) ligesom Luftbølger skyldes Luftdelenes Svingninger (§ 343). Det, som vi kalde Lys, mente Huyghens, var Bevægelser i denne Æter, og et lysende Legeme, sagde han, sætter Æterens Dele i Svingninger, som i Æterbølgerne føres ud i Rummet. Træffes Øjet af en saadan Æterbølge faar det en Paavirkning, Synsnerven modtager Æterdelenes Stød, og dette sanses som Lys. § 405. At et Lyspunkt udsender Lys i alle Retninger, be- tyder, at den Forstyrrelse, som Lyspunktet fremkalder i Æteren, forplanter sig til alle Sider. Lad A Fig. 383 være et saadant Lyspunkt, og lad Lysbølgen fra A i et givet Øjeblik være naaet