Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Bølgeflader. 517 til L L. Nu ville da alle Æterdelene i L L komme i Svingning, og de ville komme i en ganske lignende Svingning som den oprindelig bevægede Æterdel i A. — Derfor maa man aabenbart kunne be- tragte alle Æterdelene i LL som Udgangspunkter for ny Bølger, der efter en vis lille Tids Forløb ere naaede ud til de smaa Cirkler, hvis Centrer ligge paa L L (se Fig. 383 Huyghens’ Princip). Men alle disse Smaabølger ville virke som en stor, man kalder denne denindhyllendeBølge, hvis Flade bliver koncentrisk med Bølge- fladen L L. En Linie fra A ud til Bølgefladen (altsaa en Radius i Bølgekuglen) kaldes en Straale (o: en Lysstraale). Er nu Bølgefladen naaet langt ud fra A, kan man regne, at en lille Del af den er plan. Til denne lille Del af Bølgefladen svarer en Samling Straaler, som alle maa regnes for at være parallele, ti de skulle være vin- Fig. 384. Spejling. kelrette paa Fladen, og denne er jo antaget at være plan. Et Knippe Lysstraa- ler (o: en Samling parallele Lysstraaler) har altsaa en plan Bølgeflade, som er vinkelret paa Straalernes Retning. § 406. Huyghens udledede let Spejlingsloven af sin Bølgeteori. 8 S (Fig. 384) er et Knippe Lysstraaler, der falde paa en spejlende Glasflade. Bølgefladen er vinkelret paa Straaleretningen og naar derfor ikke den spejlende Flade paa en Gang. Straalen S A naar først Spejlfladen, Straalen SB sidst. I det Øjeblik S A naar J., bliver A Udgangspunktet for en ny Bølge, der udbreder sig som en Halvkugle i Luften over Spejlet (og i en Halvkugle inde i Glasset). I den Tid, der gaar, medens Straalen S B forplanter sig fra B til C, har Bølgen fra A udbredt sig i Luften til en Kugle med Radius ligestor med B C. En anden Straale S D E i Knippet har frembragt en Bølge om E o. s. v. Med andre Ord: Lys- knippets Straaler have ved at træffe den spejlende Flade frem- bragt en Række kugleformede Bølger, der, i det Øjeblik S B naar til C, tilsammen danne den plane Bølge C M, som fort- sætter sig paa lignende Maade som den indfaldende plane Bølgeflade AB. Da nu Straaleretningen er vinkelret paa Bølge- fladen, vil der fra den spejlende Flade udgaa et Straaleknippe,