Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

518 Brydning. og da Trekant ABC er samfældig med Trekant A M C, saa danner det tilbagekastede Straaleknippe samme Vinkel med Spejlfladen som det indfaldende Straaleknippe; eller: Udfaldsvinkel er lig Indfaldsvinkel (jfr. § 350). Men fra Punktet A (Fig. 385) i den spejlende Flade, vil der ogsaa gaa en kugleformet Bølge ind i Glasset. Denne Bølge gaar imidlertid ikke med samme Hastighed som Lysbølgen i Luft. Huyghens forudsætter, at Æteren har en større Tæthed i Glas end i Luft, og at Bølgens Hastighed i dette derfor bliver mindre. Følgen heraf vil aabenbart være, at inde i Glasset faa alle de fra Spejlfladens Punkter udgaaende Bølger kortere Radier end de til- svarende i samme Tid fra de samme Punkter udgaaende Bølger i Luften. Dette vises paa Fig. 385, og man ser, at Bølgerne til- >b\ sammen danne den plane Bølge y \ som fortsætter sig ind i i iKc________ Glasset, hvor Straaleretningen F \ altsaa bliver A N. \ \ Ved et Billede kan Straale- \ retningens Forandring ved Lysets \ \ Indtrængen i Glasset anskuelig- \ gøres. Fig. 385. Brydning. Man kan sammenligne de mod Glasset indfaldende Straaler med en Afdeling Soldater, som marschere med en Frontlinie vin- kelret paa Marschretningen. Den brydende Flade (Glasfladen) er da at ligne ved Grænsen mellem en jævn, fast Mark og en ujævn blød Pløjejord. Paa den jævne, faste Mark marschere Soldaterne aabenbart med større Hastighed end i Pløjejorden. Danner Grænsen en Vinkel med Frontlinien, vil den forreste Række Soldater ikke samtidig naa Pløjejorden. De Soldater, der først komme ind paa Pløjejorden, følge ikke med de andre, saa at Frontlinien ændres og dermed ogsaa Marschretningen. Hvor stor en Vinkel, den kommer til at danne med den oprindelige, afhænger af, hvormeget langsommere Marschen gaar paa den pløjede Jord end paa den jævne, faste Mark. Vende vi fra dette Billede tilbage til Lysbølgerne, er det klart, at Lysbrydningens Størrelse afhænger af Forskellen paa