Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Euler om Newtons Lysteori. 519 Æterens Tæthed i Luft og i det Stof, Lyset brydes ind i. Jo større denne Forskel er, des stærkere bliver Brydningen. § 407. Der var et svagt Punkt ved Huyghens’ berømte Værk om Lysbølger: han omtalte aldeles ikke Farverne; han gav ingen Forklaring af deres Fremkomst ved Brydning o. s. v. Utvivlsomt har det været en af Grundene, hvorfor Newton ikke kunde optage Bølgeteorien. Han var tillige imod Huyghens’ Teori, fordi han mente, at Æteren maatte hindre Himmellegemernes Bevægelse ken- delig. Selv om Æteren var yderst let bevægelig, maatte den dog yde en virksom Modstand paa Grund af Himmellegemernes store Hastighed. Disse Betænkeligheder fra Newtons Side blev imødegaaede og afviste af Leonhardt Euler (II § 230) 1768, altsaa 41 Aar efter Newtons Død. — Euler imødegik først selve Emissionsteorien; han mente, at hvis Solen virkelig udsendte materielt Lysstof, saa maatte dens Masse efterhaanden formindskes. Og han kunde ikke tænke sig, hvorledes Lyslegemerne fra Sol og Stjerner kunne krydse i Rummet uden at støde mod hverandre og derved forandre Retning. Men allervanskeligst var det, syntes han, at rime Emis- sionsteorien sammen med den Kendsgerning, at der findes fuldstændig gennemsigtige Legemer. Er Lyset nemlig noget stofligt, maa Lysstoffet jo fare gennem de klare Legemer, og da de ere gennemstraalelige i alle Retninger, maa der gaa Porer (o: Hulgange for de smaa Lysdele) i alle Retninger, og dog ere de klare Legemer kompakte. Euler skrev sine Afhandlinger i Form af Breve til en tysk Prinsesse og sluttede Omtalen af Emis- sionsteorien med følgende Sætninger: »Jeg tror, at de anførte Grunde ville overbevise Deres Højhed om, at Emissionsteorien paa ingen Maade finder Bekræftelse i Naturen, og Deres Højhed vil sikkert undre Dem over, hvorledes en saadan Lære kan være fremsat af en saa stor Aand (som Newton) og antaget af saa mange klare Tænkere. Men allerede Cicero har sagt, at man ikke kan tænke sig noget saa æventyrligt, at en tilosof jo ikke skulde være i Stand til at paastaa, at det virkelig eksisterer. Jeg for mit Vedkommende er for lidt af en Filosof til at kunne dele denne Opfattelse af Lysets Natur.« Newtons Indvending mod Æteren, at den vilde hindre Him- mellegemernes Bevægelse, paastod Euler, kunde lige saa godt