Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Euler om Newtons Lysteori.
519
Æterens Tæthed i Luft og i det Stof, Lyset brydes ind i. Jo
større denne Forskel er, des stærkere bliver Brydningen.
§ 407. Der var et svagt Punkt ved Huyghens’ berømte Værk
om Lysbølger: han omtalte aldeles ikke Farverne; han gav ingen
Forklaring af deres Fremkomst ved Brydning o. s. v. Utvivlsomt
har det været en af Grundene, hvorfor Newton ikke kunde optage
Bølgeteorien. Han var tillige imod Huyghens’ Teori, fordi han
mente, at Æteren maatte hindre Himmellegemernes Bevægelse ken-
delig. Selv om Æteren var yderst let bevægelig, maatte den dog
yde en virksom Modstand paa Grund af Himmellegemernes store
Hastighed.
Disse Betænkeligheder fra Newtons Side blev imødegaaede
og afviste af Leonhardt Euler (II § 230) 1768, altsaa 41 Aar efter
Newtons Død. — Euler imødegik først selve Emissionsteorien;
han mente, at hvis Solen virkelig udsendte materielt Lysstof, saa
maatte dens Masse efterhaanden formindskes. Og han kunde ikke
tænke sig, hvorledes Lyslegemerne fra Sol og Stjerner kunne
krydse i Rummet uden at støde mod hverandre og derved forandre
Retning. Men allervanskeligst var det, syntes han, at rime Emis-
sionsteorien sammen med den Kendsgerning, at der findes
fuldstændig gennemsigtige Legemer. Er Lyset nemlig noget
stofligt, maa Lysstoffet jo fare gennem de klare Legemer, og da
de ere gennemstraalelige i alle Retninger, maa der gaa Porer
(o: Hulgange for de smaa Lysdele) i alle Retninger, og dog ere
de klare Legemer kompakte. Euler skrev sine Afhandlinger i
Form af Breve til en tysk Prinsesse og sluttede Omtalen af Emis-
sionsteorien med følgende Sætninger: »Jeg tror, at de anførte
Grunde ville overbevise Deres Højhed om, at Emissionsteorien
paa ingen Maade finder Bekræftelse i Naturen, og Deres Højhed
vil sikkert undre Dem over, hvorledes en saadan Lære kan være
fremsat af en saa stor Aand (som Newton) og antaget af saa
mange klare Tænkere. Men allerede Cicero har sagt, at man
ikke kan tænke sig noget saa æventyrligt, at en tilosof jo ikke
skulde være i Stand til at paastaa, at det virkelig eksisterer. Jeg
for mit Vedkommende er for lidt af en Filosof til at kunne dele
denne Opfattelse af Lysets Natur.«
Newtons Indvending mod Æteren, at den vilde hindre Him-
mellegemernes Bevægelse, paastod Euler, kunde lige saa godt