Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
524 Tabet af en halv Bølgebredde. hinanden. — Tilsyneladende maa Straalernes Vejforskel og derfor ogsaa deres Interferensforhold blive det samme i det her betragtede Tilfælde, og naar det tilbagekastede Lys iagttages (Fig. 387) nemlig det dobbelte af Pladens Tykkelse. Men i Virkeligheden ville de gennemgaaende Straaler forstærke hinanden, naar de tilbagekastede ophæve hinanden, og omvendt. Grunden hertil er, som Young paaviste, at naar Æterbølgen kastes tilbage af et optisk tættere Stof, o: naar Æterbølgen gaar fra et Legeme, hvori Æteren har en mindre Tæthed, til et Legeme, hvori Æteren har en større Tæt- hed, saa tabes der en halv Bølgebredde. Dette er i Overensstemmelse med Forhold kendte fra Læren om elastiske Kuglers Stød. Vi have tidligere anvendt det overfor Orgelpiber (§ 360). En Æterdel betragtes som / en elastisk Kugle, og kommer den i sin Sving- / ning til at virke paa en anden Æterdel i et / Legeme, hvor Æterens Tæthed er større, vil / den forholde sig som en mindre Kugle, der / støder paa en større. Den mindre Kugle / vil ikke fuldføre sin Svingning, men vil kastes / tilbage; mister med andre Ord en halv Bølge- / K \ bredde (jfr. Fig. 338 I). — ( ) Ved Dannelsen af Newtons Ringe fore- y kommer netop saadan en Tilbagekastning; Fig. 389. Tabet af en halv paa Fig. 387 ved &; paa Fig. 388 baade ved Bølgebredde. & Og c Altsaa i det tilbagekastede Lys har den ene Straale mistet en halv Bølgebredde, i det gennem- gaaende Lys har den ene Straale derimod mistet to halve Bølge- bredder. Hvor derfor det tilbagekastede Lys ophæves ved Inter- ferens, vil det gennemgaaende blive forstærket. § 410. De anstillede Betragtninger gælde ensfarvet Lys. — Det er nu muligt at faa Lysets Bølgebredde maalt ved Newtons Ringe. Lad os antage, at Forsøget anstilles med rødt Lys. Vi betragte da efter Youngs Anvisning to efter hinanden følgende Lysringe. Det er let at forstaa, at Luftlaget (mellem Linsen og Glaspladen) svarende til den yderste af disse Ringe maa være en halv af det røde Lys’ Bølgebredder tykkere end Luftlaget svarende til den inderste af Ringene. Er dette nemlig Tilfældet, saa vil Interferensforholdet for de Straaler, som danne den yderste Ring være ganske det samme som for de Straaler, der danne den