Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
524
Tabet af en halv Bølgebredde.
hinanden. — Tilsyneladende maa Straalernes Vejforskel og derfor
ogsaa deres Interferensforhold blive det samme i det her betragtede
Tilfælde, og naar det tilbagekastede Lys iagttages (Fig. 387) nemlig
det dobbelte af Pladens Tykkelse. Men i Virkeligheden ville de
gennemgaaende Straaler forstærke hinanden, naar de tilbagekastede
ophæve hinanden, og omvendt. Grunden hertil er, som Young
paaviste, at naar Æterbølgen kastes tilbage af et optisk tættere
Stof, o: naar Æterbølgen gaar fra et Legeme, hvori Æteren har en
mindre Tæthed, til et Legeme, hvori Æteren har en større Tæt-
hed, saa tabes der en halv Bølgebredde.
Dette er i Overensstemmelse med Forhold kendte fra Læren
om elastiske Kuglers Stød. Vi have tidligere anvendt det overfor
Orgelpiber (§ 360). En Æterdel betragtes som
/ en elastisk Kugle, og kommer den i sin Sving-
/ ning til at virke paa en anden Æterdel i et
/ Legeme, hvor Æterens Tæthed er større, vil
/ den forholde sig som en mindre Kugle, der
/ støder paa en større. Den mindre Kugle
/ vil ikke fuldføre sin Svingning, men vil kastes
/ tilbage; mister med andre Ord en halv Bølge-
/ K \ bredde (jfr. Fig. 338 I). —
( ) Ved Dannelsen af Newtons Ringe fore-
y kommer netop saadan en Tilbagekastning;
Fig. 389. Tabet af en halv paa Fig. 387 ved &; paa Fig. 388 baade ved
Bølgebredde. & Og c Altsaa i det tilbagekastede Lys
har den ene Straale mistet en halv Bølgebredde, i det gennem-
gaaende Lys har den ene Straale derimod mistet to halve Bølge-
bredder. Hvor derfor det tilbagekastede Lys ophæves ved Inter-
ferens, vil det gennemgaaende blive forstærket.
§ 410. De anstillede Betragtninger gælde ensfarvet Lys. —
Det er nu muligt at faa Lysets Bølgebredde maalt ved Newtons
Ringe. Lad os antage, at Forsøget anstilles med rødt Lys. Vi
betragte da efter Youngs Anvisning to efter hinanden følgende
Lysringe. Det er let at forstaa, at Luftlaget (mellem Linsen og
Glaspladen) svarende til den yderste af disse Ringe maa være en
halv af det røde Lys’ Bølgebredder tykkere end Luftlaget svarende
til den inderste af Ringene. Er dette nemlig Tilfældet, saa vil
Interferensforholdet for de Straaler, som danne den yderste Ring
være ganske det samme som for de Straaler, der danne den