Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Bølgebredder og Svingningstal. 525 inderste Ring. Ti Lyset skal baade gaa frem og tilbage gennem Luftlaget; vokser dettes Tykkelse en halv Bølgebredde, kommer Lyset til at gaa en hel Bølgebredde længere. Men selv om en Bølge forskydes en Bølgebredde i sin Bevægelsesretning, danner den dog Bølgebjerg og Bølgedal paa samme Steder. Nu havde Newton nøjagtig udmaalt Luftlagets Tykkelse til de lyse og de mørke Ringe, og heraf kunde da Young uden videre opgive Bølgebreddens Størrelse. — Som den kan bestemmes for rødt Lys kan den selvfølgelig udmaales for en hvilken som helst anden Farve. Kender man Størrelsen af Bølgebredden, og ved man, med hvilken Hastighed Bølgebevægelsen skrider frem (her Lysets Has- tighed), saa kan man beregne Svingningstallet for en Æterdel, som deltager i Bevægelsen. Man har nemlig (§ 341), at Bølge- bredden Gange Svingningstallet i et Sekund giver Hastigheden. Nu gaa de forskellige Farvestraaler med samme Hastighed i Luften. Hastigheden er omtrent 310,000 Kilometer (jfr. § 287). Bølgebredderne findes for Midterstraalen i de forskellige Farver at være: Rødt.........O.ooo62o Millimeter Orange . . • ■ 0,000583 — Gult. . . . • • o,OOO551 — Grønt. . . • • ^-000521 — Blaat . . • • 0,000475 — Violet . . • • 0,000423 — Heraf beregnes Svingnings- tallene for Farvestraalerne ved at dele Lysets Hastighed med Bølgebredden. For „ , e 310,000,000,000 Rødt i aar man:------~---------- ,000620 = 500 Billioner*) Orange . . . . — 532 — Gult............=562 Grønt ....== 595 — Blaat..........— 653 Violet ....== 733 — De smaa Bølgebredder og den Hastighed, som Lysbølgen har, give disse svimlende store Svingningstal, der ere størst for de violette Straaler, mindst for de røde. § 411. Hermed havde Young bekræftet Eulers Hypotese om, at hver Farve ligesom hver Tone har sit bestemte Svingningstal. Men det var naturligt, at han meget ønskede at faa en Stadfæs- *) 1 Billion = 1,000,000,000,000 = 1 Million Millioner.