Fresnels Spejlforsøg.
533
denne Videnskabsgren. Desværre blev han altfor tidlig afbrudt i
sine Forskninger, idet han døde 1827, kun 39 Aar gammel.
Fresnel tog Bølgeteorien op til grundig Behandling. Han
gik ud fra det af Huyghens opstillede Princip (§ 404) at ethvert
Punkt i en Bølgeflade kan betragtes som Udgangspunkt for ny
Bølger. Han forklarede derved Lysets Bøjning om Hjørner, og
Youngs Forsøg, som er omtalt i § 411, og som skulde tjene til at
Fig. 397. Augustin Jean Fresnel.
bestemme Bølgebredden ved at maale Afstanden mellem de lyse
Striber i Skyggen, tog han atter op og anordnede det saa genialt,
at det blev afgørende i Striden om Lysets Natur.
A og B (Fig. 396) ere to Spejle, der støde sammen, og som
danne en Vinkel paa omtrent 180 °. Et Lyspunkt L sender en
Straale 8^ mod A, der kaster den tilbage. Fra L træffer en
anden Straale *S3 Spejlet B og tilbagekastes af dette. De to til-
bagekastede Straaler og S3 mødes, men de have gaaet ulige
lange Veje. har gaaet saa langt som fra N til Krydsnings-
punktet, medens S3 har gaaet saa langt som fra M til dette Punkt.