Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

534 Polariseret Lys. (N er La Spejlpunkt i A; M er Ls Spejlpunkt i B.) Er nu Straalernes Vejforskel et ulige Antal halve Bølgebredder, ville Straalerne slukke hinanden. Er Vejforskellen et lige Antal Bølge- bredder, ville Straalerne forstærke hinanden. Vejforskellen kan, som Fig. 396 tydelig viser, let beregnes, og Bølgebredden bestemmes med stor Nøjagtighed. — Det Forsøg er saa »rent« (jfr. II § 147), at der ingen Indvending ret vel kan rettes imod det. Navnlig har det den store Fordel fremfor Youngs, at de to Straaler, som interferere, udgaa fra samme Lyskilde. Og dette medfører tillige, at Forsøget vanskeligt kan forklares paa anden Maade end ved at antage Huyghens’ Bølgelære. § 417. Men Fresnel klarede ogsaa Polarisationen. Sammen med Arago (§ 286) fandt han, at \ ' to Lysstraaler, som vare polarise- \\ /rede i samme Plan kunde interfe- ? rere, hvorimod to Lysstraaler, der vare polariserede vinkelret paa / / \ \ hinanden, ikke kunde interferere. / i * Fresnel drog heraf den Slutning, Fig. 398. Fig. 399. at to vinkelret paa hinanden pola- Aimindeiigt Lys. Polariseret Lys. riserede Straaler maa have Sving- (Straaleretningen er vinkelret paa Papiret.) . . ninger, som ikke kunne indvirke paa hinanden. — Hvordan skulde nu det forstaas? Hidtil havde man ment, at Svingningerne foregik i Lysstraalens Retning, ligesom Lydsvingningerne foregaa i Lydens Bevægelsesretning. Men hvis dette var Tilfældet, maatte alle Lysstraaler kunne interferere, ligesom alle »Lydstraaler« kunne det. — Fresnel antog derfor, at Svingningerne i Lysstraalen gaa vinkelret paa Straalens Retning; at de med andre Ord ere Tværsvingninger og ikke Længdesvingninger. Herved var der ganske vist en stor Vanskelighed, ti det var en kendt Sag, at i et flydende Legeme kan der ikke opstaa Tværsvingninger, men dette kan kun ske i faste Legemer. Og skulde da Æteren, hvori jo Lyssvingningerne foregaa, være et fast Legeme! Fresnels Antagelse vakte en uhyre Modstand, men — den gav ham det nødvendige til at. forklare saavel Polarisationen som Dobbeltbrydningen. — (Hypo- tesen om Tværsvingningerne er altsaa tjenlig, og vi maa fore- løbig vente med at danne os indgaaende Forestillinger om den mærkværdige allestedsnærværende Æters Natur og Egenskaber,