Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Aarsagen til Dobbeltbrydning. 535 E D________8 S< s S. A C Fig. 400. Dobbeltbrydning i Glas, som underkastes et Tryk. selv om vi straks med fuld Ret kunne hævde, at et almindeligt fast Legeme er Æteren ikke). Hvad er da en polariseret Lysstraale? Fresnel sagde herom: I almindeligt Lys foregaar Svingningerne i alle Ret- ninger vinkelret paa Straalen (Fig. 398), i polariseret Lys foregaa Svingningerne derimod i en bestemt Ret- ning vinkelret paa Straalen (Fig. 399). H. C. Ørsted kaldte det polariserede Lys plansat; i en Kalkspathplade bliver det ejendommelig brudte Lys plansat i ét Plan, det almindelig brudte Lys i et andet vinkelret derpaa. § 418. Fresnel antog, som Young tidligere havde gjort, at Dobbeltbrydningen skyldtes at Æteren havde en ulige Elasticitet i forskellige Retninger i Krystallen. Naar en Lysbølge forplanter sig gennem et Legeme, foregaar Bølgebe- vægelsen jo i Æteren, der er i Lege- met. Man maa tænke sig smaa Mel- lemrum mellem Legemets-Smaadele (Molekyler II § 181) og i disse Mel- lemrum findes Æteren. Sættes Æteren i Svingning, ville Molekylerne ikke blive helt uberørte deraf, de ville ogsaa bevæges noget. Herved taber Lysbølgen i Styrke (o: Lyset ind- suges delvis af Legemet). Men den Omstændighed, at Æteren findes i mange smaa Mellemrum, bevirker tillige, at Bølgebevægelsen ikke skrider saa hastigt frem i Legemet som i Luft. Lysets Hastighed er mindre i faste og draabeflydende Legemer end i luftformige (§ 288). I visse faste Legemer, der ligesom Vædsker have samme Egenskaber i alle Retninger, foregaar Ætersvingningerne (o: Lys- bevægelsen) ens i alle Retninger. Disse Legemer forholde sig altsaa som f. Eks. Glas og bryde ikke Lyset dobbelt; man kalder dem isotrope. Men der er andre Legemer, Krystaller, som ikke tilhøre det regulære System, de have forskellige Egenskaber i forskellige Retninger. Varmen ledes saaledes ulige hurtig i forskel- lige Retninger i disse Legemer; de udvide sig ved Opvarmning ikke lige stærkt i alle Retninger. Til dem hører f. Eks. Kalk- spathen. Denne Forskellighed i Egenskaber efter Retningen hid- rører fra den Form, som Molekylerne i disse Krystaller have. Molekylerne have (antagelig) samme Form som Krystallerne selv, der