Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

536 Nicols Prisme. ere byggede om ulige lange Akser. Det ligger da ret nær at tænke sig, at der i disse Krystaller er en forskellig Spænding i Retninger svarende til Akserne, og deraf følger, at Æteren faar en ulige Elasticitet i forskellige Retninger. Herfra hidrører Dobbeltbrydningen. En indfaldende Lysstraales Svingninger ville nemlig opløse sig i to Sæt, ét, som svinger i den Retning, hvor Æterens Elasticitet er størst, og ét, som svinger i den Retning, hvor Æterens Elasticitet er mindst. Kun naar Lysstraalen gaar i Retning af den optiske Akse, sker der ingen s Dobbeltbrydning, da saa Lyssvingningerne foregaar i et Plan vinkelret paa denne Akse, og i dette Plan har Æteren overalt samme Elasticitet. Fresnel viste, at Glas bliver dobbeltbrydende, / naar dette underkastes et Tryk i en enkelt Retning. // / Prismet ABC (Fig. 400) presses stærkt ved Tryk // / paa Fladerne AC og D E. (Prismet A B C er gjort / akromatisk, o: dets Farvespredning er ophævet, ved de to tilsatte Glasprismer AB D og C E B). Lys- straalen 8 brydes da dobbelt i og S2. Dette For- B søg bekræfter Antagelsen om, at Dobbeltbrydningen skyldes Æterens ulige Elasticitet i forskellige Retnin- ger. Det er nemlig indlysende, at i Glasprismet ABC, vil der være en større Spænding mellem Glassets Smaadele i Retning af Trykket end i Retningen 3 lodret paa dette. Kg.*01- c 4i9 ved Hjælp af en dobbeltbrydende Krystalplade kan man skaffe sig en Lysstraale, hvis Svingninger alle foregaa i samme Plan. Baade den almindelig og den ejendommelig brudte Straale i en Kalkspathkrystal er jo nemlig plan- satte, og hindrer man nu den ene af disse Straaler i at komme frem, faar man kun een Lysstraale med plansatte Svingninger. Den engelske Fysiker William Nicol (død 1851) opnaaede dette ved at sammensætte to Prismer, som faas ved at lægge et Snit gennem to modsatte Hjørner i en Kalkspathkrystal. Fig. 401 viser, at de to Prismer tilsammen danne et Kalkspathromboeder. Snitfladerne AB ere fint polerede og kittede sammen med kanadisk Balsam. En Lysstraale S, som træffer Krystalfladen vil spaltes i to Straaler, den almindelig brudte a og den ejendommelig brudte e. Denne sidste vil gaa lige gennem Balsamlaget og det andet Prisme, g