Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
536
Nicols Prisme.
ere byggede om ulige lange Akser. Det ligger da ret nær at tænke
sig, at der i disse Krystaller er en forskellig Spænding i Retninger
svarende til Akserne, og deraf følger, at Æteren faar en ulige
Elasticitet i forskellige Retninger.
Herfra hidrører Dobbeltbrydningen. En indfaldende Lysstraales
Svingninger ville nemlig opløse sig i to Sæt, ét, som svinger i
den Retning, hvor Æterens Elasticitet er størst, og ét, som svinger
i den Retning, hvor Æterens Elasticitet er mindst. Kun naar
Lysstraalen gaar i Retning af den optiske Akse, sker der ingen
s Dobbeltbrydning, da saa Lyssvingningerne foregaar
i et Plan vinkelret paa denne Akse, og i dette Plan
har Æteren overalt samme Elasticitet.
Fresnel viste, at Glas bliver dobbeltbrydende,
/ naar dette underkastes et Tryk i en enkelt Retning.
// / Prismet ABC (Fig. 400) presses stærkt ved Tryk
// / paa Fladerne AC og D E. (Prismet A B C er gjort
/ akromatisk, o: dets Farvespredning er ophævet, ved
de to tilsatte Glasprismer AB D og C E B). Lys-
straalen 8 brydes da dobbelt i og S2. Dette For-
B søg bekræfter Antagelsen om, at Dobbeltbrydningen
skyldes Æterens ulige Elasticitet i forskellige Retnin-
ger. Det er nemlig indlysende, at i Glasprismet ABC,
vil der være en større Spænding mellem Glassets
Smaadele i Retning af Trykket end i Retningen
3 lodret paa dette.
Kg.*01- c 4i9 ved Hjælp af en dobbeltbrydende
Krystalplade kan man skaffe sig en Lysstraale, hvis
Svingninger alle foregaa i samme Plan. Baade den almindelig og den
ejendommelig brudte Straale i en Kalkspathkrystal er jo nemlig plan-
satte, og hindrer man nu den ene af disse Straaler i at komme frem,
faar man kun een Lysstraale med plansatte Svingninger. Den
engelske Fysiker William Nicol (død 1851) opnaaede dette ved
at sammensætte to Prismer, som faas ved at lægge et Snit gennem
to modsatte Hjørner i en Kalkspathkrystal. Fig. 401 viser, at de
to Prismer tilsammen danne et Kalkspathromboeder. Snitfladerne
AB ere fint polerede og kittede sammen med kanadisk Balsam.
En Lysstraale S, som træffer Krystalfladen vil spaltes i to Straaler,
den almindelig brudte a og den ejendommelig brudte e. Denne
sidste vil gaa lige gennem Balsamlaget og det andet Prisme, g