48
Stereografisk Korttegning.
Betragter man (Fig. 29) Himlens nordlige Halvkugle æPq —
ikke fra Midtpunktet men fra Himlens Sydpol S — og tænker
man sig et fladt Papir, der rører Himmelkuglen i Nordpolen P,
vil en ret Linie fra S gennem en Stjerne a træffe det Punkt a paa
Papiret, hvor Stjernen maa af bildes. Er nemlig Øjet i S, vil det
modtage samme Indtryk, hvad enten Stjernen er i a eller i a.
Paa samme Maade føres (projiceres) alle Stjerner ud paa Papiret.
Denne af Hippark benyttede Maade, som dog maaske har
været udtænkt af tidligere Matematikere, kaldes den stereografiske.
Fig. 30. Konisk Projektionstegning af et Stykke Kugleoverflade.
Den har selvfølgelig sine Ulemper, ligesom enhver Metode, der
vil løse den i og for sig umulige Opgave at tegne en Kugleover-
flade paa en Plan. Saaledos bliver Cirklen ÆiQ dobbolt saa stoi
i Tværmaal som modens de Dele, der lalcle i Nærheden af
ikke blive synderlig forstørrede.
Denne Maade egner sig fornemmelig, naar en stor Del af
Kuglen skal afbildes, ja man kan aabenbart tage endnu mere end
den halve Kugle med; men Forstørrelsen af Randen bliver da
endnu stærkere. Dette bruges fortrinsvis ved Stjernekort (jfr. Kortet
fra § 2). Desuden bruges denne Fremgangsmaade ofte til Frem-
stilling af Jordens østlige og vestlige Halvkugle (eller til den nord-