Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Korttegning. fra Centrum c tænker førte ud til Kegleover- Jordoverfladen Forbedret konisk Projektion. Fig. 31. lige og sydlige Halvkugle), idet man da først tænker sig Kloden hul og Overfladen krænget indad, inden man projicerer den. § 49. En anden Fremgangsmaade, som kaldes den koniske Projektion, blev indført af Ptolemæos, men den egner sig kun til Fremstilling af en mindre Del af Jordoverfladen. Lad ab (Fig. 30) være en Parallelcirkel midt igennem de Egne, man vil afbilde. Man tænker sig da en Kegle med sin Top i et saadant Sted af Jordaksen, at Keglen just omslutter og rører Kuglen langs med Cirklen ab. Med rette Linier man sig nu Punkterne fra fladen, saa at et Øje i c vilde faa samme Indtryk af Keglebæltet som af Kugle- bæltet. Dernæst skærer man Keglen langs n m, og ruller Keglebæltet ud i et Plan, noget, der altid er muligt, og man har da et fladt Kort, hvorpaa Meri- dianerne ere afbildede som rette Linier, der løbe sam- men mod et Punkt i Nord, og Parallelcirklerne som Cirkelbuer om dette Punkt som Centrum. — Faa Eg- nene ved ab deres natur- lige Størrelse, blive aaben- bart Egnene baade Nord og Syd for ab noget forstørrede. § 50. Den sidstnævnte Fremgangsmaade blev yderligere for- bedret af Gerhard Kremer, lat. Merkator, f. i Flandern 1512 d. . 1594. Der vælges — ikke 1 Breddecirkel i ab — men 2 saadanne over det Strøg af Jorden, der skal tegnes, ab og cd’, gennem disse lægges en Kegle. Nu vil den Del af Jordoverfladen, som falder imellem de to Breddecirkler, ligge udenfor Keghn, og det øvrige indenfor. Hin Del vil altsaa blive ført indad og formindsket, det øvrige udad og forstørret, medens de to Cirkler beholde deres sande Størrelse. Efter Opskæring og Oprulling blive ogsaa her Meridianerne rette Linier. Breddecirklerne Cirkelbuer. Historisk Fysik I.