Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

50 Merkators Projektion. I forrige Aarhundrede indførte man den Forandring, at man paa Parallelcirklerne afsatte de sande Længder, hvorved de nederste og øverste Parallelcirkler bleve kortere end i nævnte Tilfælde. Me- ridianerne vedblive derfor ikke at være rette Linier, men bøjes, idet de komme hinanden nærmere forneden og foroven, end de rette Linier ere. § 51. Blandt de mange Forslag, som i øvrigt ere komne i Anvendelse, bør særlig nævnes den, som sædvanlig kaldes Mer- kators Projektion, og som ogsaa skyldes G. Kremer. Ved Ækvator vil en Længdegrad og en Breddegrad aabenbart være lige lange. Nærmere ved Polen har en Breddegrad samme Længde som ved Ækvator, men en Længdegrad er kortere. Mellem Kri- stianias og St. Petersborgs Meridianer er der f. Eks. 20°; men medens 20 Længdegrader ved Ækvator give en Afstand paa 300 Mil, give de her kun 150 Mil. Naar man nu tegner Ækvator som en ’ret Linie og Meridianerne som rette Linier vinkelrette paa hin, bliver f. Eks. Afstanden Kristiania—St. Pedersborg frem- stillet ved en ligesaa lang Linie som samme Længdegrader ved Ækvator, altsaa dobbelt saa udstrakt fra Øst til Vest som den burde være, og Landene i disse Egne vilde altsaa blive aldeles fortrukne, hvis man ikke her forstørrede Breddegra- derne i samme Forhold. Dette sker derfor i Merkators Projektion for at de rette Former kunne beholdes, hvorimod selvfølgelig de