Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Posidonios. 51 enkelte Dele af Jordoverfladen maa tegnes større og større, jo længere man kommer fra Ækvator. At Formerne paa hvert en- kelt Sted for sig blive rigtige, og navnlig at Linierne (Kysten, Verdens- hjørnerne) overalt have den rigtige Retning, gør denne Fremgangs- maade særlig anvendelig ved Søkort, hvor det er af Vigtighed, at enhver Ting (f. Eks. et Fyr) ses i den Retning, hvori den virkelig findes. — Ligeledes egner den sig til en samlet Fremstilling af hele den kendte Del af Jorden (men ikke af Polerne). Man maa dog ved Brugen af saadanne Kort vogte sig for at gøre Sammen- ligninger mellem Størrelser, saasom af Grønland og Afrika. § 52. Efter Hippark gik det ned ad Bakke med Astrono- mien, om end der fremkom enkelte senere Lysglimt. Ligeledes paa Rhodos virkede i Aarhundredet før Kristus Astronomen Posidonios, f. i Apomea i Syrien, maaske 103 f. Kr. Han skal en Tid have levet i Rom og været Ven med Pompejus, af hvem han paa Rhodos fik Besøg paa sine gamle Dage, og med Cicero, hvis Skildringer af astronomiske Ting rimeligvis støtte sig til, hvad Posidonios havde lært ham. Posidonios har gjort flere fine Maalinger og maa have haft gode Instrumenter (muligvis Hipparks?). Hans Bestemmelse af Jord- klodens Omkreds ved at maale Højden af en Stjerne i Meridianen, dels paa Rhodos, dels i Aleksandria, er saa god, at vi intet kunne have at udsætte derpaa, nemlig 180,000 Stadier. Hans Afstand til Maa- nen er 2,000,000 Stadier, altsaa god (§ 32), og hans Afstand til Solen angives til 500 Millioner Stadier eller 12—13 Millioner Mil. Den virkelige Afstand er c. 20 Millioner Mil; men i Sammenlig- ning med de tidligere Maal maa dette kaldes fortræffeligt; kun Skade, at vi ikke vide, hvorledes Posidonios bar sig ad. Man er derved udsat for, at Angivelsen kun beror paa en Tilfældighed, maaske endog paa en Afskriverfejl (?). Vist er det dog, at Posidonios erkendte Jordens Lidenhed lige overfor Solen. Han mente, at set fra Solen maatte Jorden kun vise sig som et Punkt, og fra Fiksstjernerne vilde den slet ikke ses, om den end var selvlysende. Det gør et underligt Indtryk ved Siden af disse rigtige Er- kendelser at møde den Opfattelse hos Posidonios, at Jorden vel er en Kugle, men ikke bevæger sig. Den sidder i Midten, og alt andet bevæger sig. Dette viser Tilbagegangen; men vi træffe dog endnu paa enkelte ny Iagttagelser, saasom. at Flod og Ebbe hidrøre fra 4*