Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

10 1. Indledning. en anden vulkansk Bjærgart, der kaldes Liparit; den optræder i mindre Indlejringer mellem Basaltlagene og undertiden i stprrc, særskilte Masser. Naar en smeltet basaltisk Stenmasse trænger frem af Vulkanerne, flyder den let og udbreder sig i forholdsvis tyude Dækker til alle Sider; smeltede liparitiske Stenmasser ere derimod mere sejtflydende, og hvor de trænge frem af Jorden, optaarues de til tykke, ujævne Masser af liden Udstræk- ning. Af Lipariten findes der mange, til Dels stærkt farvede Varieteter, og Fjældsider, hvor denne Bjærgart er fremherskende, have ofte de mest skrigeude Farver. Udbrud af liparitisk Lava have ogsaa, om end meget sjælden, fundet Sted i seuere Tid, og Lavastrpmme af deuue Bjærgart have et hpjst ejeudommeligt Udseende. Naar Lipariten hurtig afkples, omdannes den til et kul- sort Glas, som er kjendt under Navnet Obsidian; hvis Lipariten derimod paa Grund af Vanddampe er meget pvrps og svampet, omdannes den til lys, ja næsten helt hvid Pimpsten. Saadanne Liparit-Lavastrpmme findes nordvest for Hekla i Nærheden af Jpkelmarken Torvaj/kel. Disse Lavastrpmme se i Frastand ud som vældige Cteukulsdyngcr; den kulsorte Overflade, der glimrer og glitrer i Solskinnet fra Obsidianens Spej- linger, stikker grelt af mod de snehvide Pimpsteuslag. Selve Lavamasseus Indre er graat eller rydbrunt, og Over- fladen er gjennemklpvet af vældige Spalter, der adskilles af skarpe Obsidianrygge; naar man kravler over saadan en Lavastrpm, befinder man sig det eue Ajeblik nede i dybe, mprke Afgrunde, hvorfra man paa Hænder og Fødder maa klatre op paa de hpje Rygge for strax efter atter at sorsviude i Dybet. Undertiden have kjedelformede Fordybninger i Liparitfjældene udgydt store Strpmme af halv smeltede Klippeblokke; saadaune Strpmme findes især paa østlandet (f. Ex. i Loämundarfjord).