Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Aparit. Palagonittnf. 11 Midten af Island optages af endnu en tredje Bjcergart, der kaldes Palagouittuf, og som bestaar af Aske og Grus, der er udkastet af gamle Vulkaner. Deune Bjærgenet kan være af en meget forskjelligartet Beskaffenhed. Nogle Tuffer ere fine, andre meget grove, de have sædvanlig en rpdbrun eller gullig brun Farve. Fjældene, der bestaa af denne Bjærgart, forvitre let og have kun en ringe Modstandskraft over for Vandets og Luftens Indvirkning; derfor ere de som oftest lave og afrundede; medens Basaltfjældene have skarpe Kanter og Toppe, saa vise Tuffjældene derimod som ostest af- rundede, blpde Linier. Som fpr bemærket bestaar Tuffen især af gammel Aske fra Vulkanerne; denne Aske er senere bleven omdannet paa forskjellig Maade, og den inde- holder en Mængde smaa Partikler af et glasagtigt, gult eller brunt Mineral med Fedtglans, der kaldes Palagonit, hvoraf Navnet Palagonittnf; desuden inde- holder Tuffen en Mængde smaa og store Lavastykker, Pimpstenssmuler o. ligu. Naar Tuffen er opfyldt af en Mængde store kantede Lavastykker, kaldes den Breccie. Men naar Lavastykkerne senere ved Vandets Hjælp ere blevne glattede og afrundede, kaldes Bjærgarten et Con- glomerat. Denne Palagonittufformatwn danner et bredt Bælte tværs over Island, der paa begge Sider mod Ast og Vest begrænses af Basalt. Næsten alle Nu- tidens Vulkaner paa Island ere knyttede til Spalter i Palagonittuffen. I de Egne, hvor Jordbund og Fjælde daunes af denne Bjærgart, ses derfor paa Overfladen Kraterrækker og Lavastrpmme udbredte over store Arealer. Den vulkanske Virksomhed er paa Island stadig bleven fortsat gjennem Aartuseuder fra Midten af den tertiære Tid til Nutiden. Ogsaa fpr og under Istiden have Vul- kanerne været virksomme; man finder i Tufegnene meget udstrakte Lavastrpmme, der dække et Par Hundrede