Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

12 1. Andledning. Kvadratniil, som øjensynlig ere dannede under Istiden; det kan let ses, hvor Skredjpklerne^ i Fortiden have bevæget sig over Klipperne; de ere som bekjendt blevne skurede af det i Isen indesluttede Grus, og Skurstriberne vise, i hvilken Retning Jpklerue have bevæget sig. De fpruævnte Lavastrpmme fra Istiden ere alle isskurede i Overfladen og ofte fint og glat polerede, Slaggeskorperne ere fejede bort og Kratrene som oftest ligeledes, da disse Forhøjninger omkring Udbrudsaabningerne, som vi snart skulle komme til at se, ere opbyggede af lpst Materiale, Lavagrus, Slagger og Aske. I dette Skrift ville vi dog ikke beskæftige os med Istidens Lavastrpmme, men holde os til de vulkanske Fænomener, som de fremtræde i Nutiden. Som vi senere nærmere skulle omtale, ere alle Vul- kaner opbyggede paa Spalter i Jordskorpen. Om Be- skaffenheden af Jordens Indre ere Meningerne meget delte; men man veed dog med Sikkerhed, at Jorden ind- vendig er meget varm, og at Stenarterue her befinde sig i et Slags smeltet, bevægelig Tilstand under et uhyre Tryk. Naar Stykker af Jordskorpen sænkes eller for- skydes paa en eller anden Maade, dannes der Spalter, der især fplge visse Svaghedslinier i Jordskorpen, f. Ex. langs Bjærgkjæder, visse Kyststrækninger o. s. v. Disse Bevægelser i Jordskorpen kaldes Jordskjælv, og naar de i) Ordet Jokel (MuU, Flt. jolelar) er paa Island en almindelig Betegnelse for en storre Sne- og Ismark paa Fjældene, der aldrig tper op. De bevægelige Jstanger, som fra en Snemark strække sig ned gjennem Dalene, kaldes Skredjokler (slcMMIar) eller Faldjokler (lallMlar), naar de ere meget bratte. Skred- joklerne kaldes i Norge „Bræer", i Alperne „Gletschere". En særskilt Snedynge, der ikke har nogen storre Udstrækning, kaldes »kcmli« (Flt. kuunir); meget haardpakket Sne (Firn) kaldes paa Island »li,jarn<- og Snemarker bestaaende af den Slags Sne --bsarnssklar«.