Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Varme Kilder. 13 Spalter, der aabnes, gaa tilstrækkelig dybt, presses de smeltede Stenmasser op igjennem dem; ved at Trykket formindskes, udvide de i Stenmassen indesluttede Luft- arter sig, og den glpdende Masse kommer frem paa Jordens Overflade dels som Lava, dels som Aske, idet Lavaen ved Sprængningerne pulveriseres. Dette kalder man vulkanske Udbrud, og over Spalten dannes der lidt efter lidt af det opkastede Materiale een eller flere Hpje eller Bjærge af eu ejendommelig Form, som kaldes Vul- kaner. Man ser paa Island meget let, hvorledes Vul- kanerne ere knyttede til visse Brudliuier i Bjærggrnndeu, og at de derfor ordne sig i Rækker. Hovedmængden af de islandske Vulkaner findes, som fpr bemærket, i Tufomraadet, der gaar tværs over Landet; i Sydlandet ordne de sig i Rækker fra S.V. til N.O. og i Nordlaudet i Rækker fra S. til N. og danne saaledes et Bælte tværs over Landet. Hele Tufomraadet er et Scenk- ningsvmraade, hvor de mange Spalter allerede længe fpr Istiden have begyndt den Udbrudsvirksomhed, der enduu fortsættes deu Dag i Dag. Lidt anderledes ere Forholdene paa det vestlige Island; omkriug Faksebugten studes kredsformede Brudlinier i Fjældgruuden fra Rey- kjanæs (Npguæsset) til Snæfellsnes (Snefjældsnæs); i disse Egne er Basalten den herskende Bjærgart, og paa Spalter i den findes her flere smaa Vulkaner og Krater- rækker, som til Dels i historist Tid have udgydt Lava- strpmme. Varme Kilder, Kulsyrekilder og SvovMder (Sol- fataraer) staa i eu nær Forbindelse med Vulkanerne og ere som disse knyttede til Spalter i Jordbundeu. Barme Kilder fiudes spredte over hele Laudet. Den mest be- kjeudte af disse er den berpmte Geysir. Kulsyrekilderne findes især paa Snæfellsnes, men Svoolkilderne ere hyppigst, hvor Udbrudsvirksomheden i nyere Tid har