Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

14 l. Andledning. været stærkest; da de ere saa nær beslægtede med Vul- kanerne, kunne vi her ikke helt forbigaa dem. De hede Svovlkilder have eu stor Indflydelse paa Bjærgarterne, idet Stenene omdannes og forandres af de sure Dampe og endogsaa kunne blive fuldstændig til Gryd, saa at man ved Solfataraerne altid finder en Mængde kogende Dyndpple, der ere yderst uhyggelige og stygge. De mest bekjendte Solfataraer findes ved Myvatu (Myggespen) paa Nordlandet og ved Krisevig paa Reykjanæs-Halv- pen. De allerstørste Solfataraer findes dog i det indre Island i de saakaldte Kerlingarfjælde i Nærheden af Hovsjokel i Ademarker, hvor Folk aldrig færdes. De bleve fprst opdagede i Aaret 1888, og da de ere i sin Art euestaaende, skal jeg nærmere beskrive en Rejse derhen. Kerlingarfjældene (Kællingefjældene) er en spids- takket Fjældrække af lys Liparit med en Hpjde af 3500 Fod; Bjærgene ere derfor til Dels snedækkede, og der findes Jskler hist og her i Lavninger og Smaadale. Efter at vi i længere Tid havde boet i Telt oppe paa Hpjlandet i Nærheden af Kerlingarfjældene, bryd vi op for at underspge dem nærmere. Efter et besværligt Ridt langs Kerlingar- aaens svimlende dybe Klyster nemede vi til en Bjærg- ryg, der forbinder Fjældenes to Hovedkjæder, og da vi havde besteget den, havde vi en udmærket Udsigt over Højlandets Affald Helt ned til Havet og over de uærmeste store Jpkelmarker i Laudets Indre; meil det mærke- ligste var dog de nærmeste Omgivelser. Kerlingar- fjældene ere fra Nord gjennemklpvede af en Mængde dybe Dale og Klpfter, der samle sig som Grenene paa et Træ til en enkelt Stamme; disse vidt forgrenede Dale have et ganske ualmindeligt Udseende; der ses ingen Steder det mindste Spor af Plantevæxt, men Fjældsiderne, Skraaniugerne og Klpfterne prange dog i de grelleste