Vulkaner Og Jordskjælv paa Island
Forfatter: Th. Thoroddsen
År: 1897
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 124
UDK: 5512
Med 21 figurer og 5 kort i teksten samt 1 stentrykt kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Svovlkilder.
15
Farver, og man kan næsten faa ondt i Ajnene ved at
se alle disse hvide, gule, rpde, blegrpde, blaa og grpnne
Klatter rodede sammen i den mest skrigende Disharmoni.
Fra hvert et Hul og hver en Klpft stige store Damp-
straaler til Vejrs, og man hyrer der nede en dæmpet Piben
og Stpnnen fra de utallige Dampkilder. For at naa
ned i disse Dale mnatte vi passere over en Jpkel med
uiauge aabne Nevner, hvorover vi maatte krybe paa
Snebroer. I de vestligste Dale var den vulkanske Virk-
somhed stprst; Jordbunden er her alle Vegue saa gjennem-
kogt, at man kun med deu stprste Varsomhed kau komme
frem; hvis man stikker Beuene igjenuem den forræderske
Skorpe ned i det kogende Dynd, bliver man brændt af
det hede Ler og skoldet af kogende Vanddampe. Her
findes en Mængde kogende Lergryder med Dynd af alle
Farver, blaa og grpnne, gule, hvide, graa og rode. Af
utallige Huller og Sprækker bryde Dampene pibende frem,
og Stanken af Svovlforbindelserne kan ofte næsten være
kvælende. I en hpj Lerpyut fandt vi en Hule med en
omtrent 21/2 Alen hpj Aabuing, hvorfra kvælende Dampe
slog os i Mpde; jeg holdt mit Thermometer et øjeblik
i Dampen, og det steg strax til 60 o C.; Dampene
pnstedes stpdvis ud af Aabningen, og man kunde ikke
komme den nær for ikke at skoldes. Hvad der foregik
i Hulen, kunde ikke godt ses, men den syntes at udvide
sig nedad, og dybere nede maa der være en uhyre
Dyndppl; thi der nede fra hprte vi dumpe Drpn, og
naar de kogende Lerbobler og Blærer bristede og Ler-
bplgerne slog mod Væggene, sitrede Omgivelserne, og
kvælende Dampe plistedes ud. Nogle faa Favne neden for
denne Lerpyut bryder en vældig Dampspjle frem af eu
snæver Aabuing med en saa predpvende Larm, at vi,
skjpnt vi stod tæt ved hinanden med hpjst en Alens
Mellemrum, ikke kunde hpre, naar vi raabte, alt hvad