Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Vulkanernes Antal. 25 dene omgives f. Ex. af Riugbjærge og et nhyre Krater med et Areal as en hel Kvadratmil. Naar man fra et Fjæld som Vindbelgur (Btndposen) oed Myvatn ser i Fugle- perspektiv over Omegnen, ligner den i paasaldende Grad et Stykke af et Maauekort. Endnn mere storslaaedc Maanelandskaber har man ved Fiskevandene (Fiskivpluj, vest for Batnajpkel. Egnen hyrer til de mest vulkanske paa Jslaud; det eue kæmpemæssige Krater aflyser det andet, men de fleste ere fyldte med Vand. Man kan kun fra de hpjeste Kratere faa en god Udsigt over den hele Sp- og Kratergruppe; thi mange af de mindre Syer ligge skjulte i dybe, vulkanske Kjedler og Lavninger. Te stprre Syer ere sammensatte af en Mængde Bliestykker af sainmettkilyttede Kraterrmge; de grpulige Vandspejl titte alle Vegne frem mellem de knlsvrte Lavaklipper, de brunlige Askehpje og rpde Slaggedynger. Antallet af de islandske Vulkaner er meget stort: af kegleformede Vulkaner sindes 8, af Lavakupler 16 og desudeu 83 særskilte, stprre Kraterrækker, tilsammeu 107. Autallet- af eukelte Kratere er meget stort; der sindes sikkert 2000 eller derover. Af Vulkauerue have saa vidt bekjendt 25 haft Udbrud i historisk Tid, uogle kuu en eukelt Gaug, andre mange Gauge, f. Ex. Hekla, der har sprudet 18 Gauge; desuden have Kratere i dens umiddel- bare Nærhed sprudet 4 Gange. Derefter kommer Katla som den virksomste Vulkan, idet den har sprudet 13 Gauge. Alle disse mauge Vulkaner have i Tidxus Lpb frembragt eu umaadelig Masse Lava, og Jslauds Lava- marker indtage derfor et Areal af over 220 Kvadratmil, og de ligge som spredte store Pletter midt i Laudet omkrittg de Vulkauer, hvorfra de stamme. De fleste af disse Lavamarker ere frembragte ved mauge Udbrud til forskjellige Tider, og deu stprste Lavamæugde stammer