Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Forfatter: Th. Thoroddsen

År: 1897

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 124

UDK: 5512

Med 21 figurer og 5 kort i teksten samt 1 stentrykt kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 134 Forrige Næste
26 2. Jslandske Vulkaner i Almindelighed. fra forhistoriske Udbrud. Den Mængde Lava, der frem- kommer ved hvert Udbrud, er meget forskjellig; ved en- kelte historiske Udbrud have Lavastrpmmeue været nbe- tydelige, men som oftest indtage de dog et betydeligt Areal, ja kunne endogsaa dække flere Kvadratmil. Lavastrpmmeu fra Vulkanen Sveinagjä fra Aaret 1875 er beregnet at have et Rumfang af 10 Milliarder Kubikfod, Heklas Lava- strøm fra 1845 14 Milliarder o. s. v. Disse Lava- strpmme, der have et Areal af omtrent 1/2 Kvadratmil hver, kunne tages som Exempler paa sædvanlige, mellem- store islandske Lavastrpmme, fremkomne ved eet Udbrud. Saadanne Lavastromme kunne dog ikke sammenligttes med de kolossale Lavaflomme ved Skaptaa i Aaret 1783; i Lpbet af 4—5 Maaneder flyd der fra den store Spalte i Jorden Lavastrpmme, som efter Beregning dække et Areal af over 10 Kvadratmil med et Rumfang af næsten 400 Milliarder Kubikfod, og samtidig udkastede Vulkcmett omtrent 100 Milliarder Kubikfod Aske og Slagger. Hvor Lavastrpmmene ligge hpjt over Havet, ere de som oftest ttæsteil blottede for Plantevæxt; mett nærmere Kysten i Lavlandene og Dalene ere de ældste forhistoriske Lavaer ofte dækkede af Jordsmon og lyng- eller krat- bevoxede. Man kan næppe tænke sig et mere trpsteslpst Skue end de store Lavaprkener i Islands Indre. Udsigteil fra Fjældene i Udaadehraun er noget af det uhyggeligste, der tæukes kan; Jorde« er, saa langt Vjet rækker, over- gydt med en kulsort, stivnet Masse; dens ensformige, sorte Farve afbrydes kun hist og her af rødlige Slagge- hpje og brune Tuffjælde; i Syd skimtes Valnajykels glitrende Sneflader, og over de pstlige Sande hvile gul- brune Stpvbanker fra de store Flyvesandsstrækninger, som her grænse til Lavaprkenen; ingensteds er der Spor af Liv, og trykkende Stilhed hviler over Naturen. Trods den rigelige Nedbpr er der i de islandske