Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

78 5. De vulkanske Udbrud ved Skaftaa 1783. Floddal, er betydelig mindre, i Bygden 1^ sis Mil. Foruden Lavastrpmmcne har denne Kraterrække ogsaa ud- kastet umaadelige Masser Slagger, Grus og Aste, og disse lyse Masser dække endnu den Dag i Dag store Arealer, mange Kvadratmile paa Hpjlandet; de have mange Steder en Mægtighed as 20—30 Fod. Alle disse Lava- masser bleve paa 4—5 Maaneder frempressede af Jorden under de vulkanske Udbrud i Aaret 1783; man har ud- regnet, at der den Gang af disse Vulkaner udspyedes mindst 450 Milliarder Kubikfod Lava, Slagger og Aske. Naar denne Masse blev jævnt fordelt over Sjælland, vilde denne D dækkes af et 6—7 Fod tykt Lag Lava og Slagger. Man kan nok tænke sig, at saa voldsomme Omvæltninger ikke blot maa have forandret de nærmeste Egnes Udseende og Overfladeforhold, men at de ogsaa maa have haft en skæbnesvanger Indflydelse paa Is- lændernes Liv og Næringsveje. Af alle kjendte vulkanske Udbrud har dette ogsaa været det mest fordærvelige for Island, og det varede længe, tuden Befolkningen kunde forvinde Fplgerne af de Ulykker og ødelæggelser, som for- holdtes af denne skrækkelige Katastrofe. Vi ville nu gaa over til kortelig at beskrive Udbruddet og dets Virkninger. Vinteren 1782-83 havde paa Island været usæd- vanlig mild, og Foraaret kom meget tidlig; klart, stille og varmt Vejr afvexlede med Solskin og varme, sydlige Vinde, der fprte frugtbringende Regnskyer fra Havet over Landet. Markerne vare allerede i Maj Maaned yppig grpnne, og Fjceldsiderne prangede i det skjpnneste Foraars- skrud; Aaret syntes at skulle blive til Velsignelse for de islandske Bpnder, der kunde vente en rigelig Hphpst og fede og trivelige Kreaturer; men denue Glæde skulde ikke vare ret længe. Den 1. Juni 1783 fplte man i Vester-Skaftafellssys- sel stærke Jordrystelser, der tiltog i en foruroligende Grad