Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Udbruddenes Begyndelse. 79 indtil den 8. Juni, Pinsemorgen. Da kunde Bpnderne paa Herredet Sidn henimod Kl. 9 om Formiddagen se den nordlige Del af Himmelen blive sormprket af en tyk, sort Skybanke, og fra sydligere Egne kunde man se, at denne Banke dannedes af flere Rpgstptter, der steg op fra Fjældegnene neden for Skaftaaens Kilder. Skybanken blev af en nordpstlig Vind fprt over Sida, og medens den trak over, udgyd den Strpmme af Aske og Sand, blandet med fine, glasagtige Mineralnaale, der bedækkede Jorden med et tommetykt, sort Lag. Snart forandrede dog Vinden sig og hindrede Askeskyerne fra at gjpre flere ødelæggelser den Dag og de fplgende Dage; men under- jordiske Knald og Raslen, samt Regnen og Lynene, der Slag i Slag gjennemkrydsede Luften, dannede dog et For- spil til de paafplgende Rædsler. Oppe paa Hpjlandet, fjærnt fra Bygden, var Lavaen begyndt at strpmme frem fra Kraterne, og derfra kunde man i Bygden hyre en stadig Kogen og Brusen, der sammenlignedes med Lyden af mange Vandfald eller en Kæmpe-Gryde, der kogte over. Skastaa, som den Gang var 70 Favne bred ved Færgestedet i Nærheden af Kirkju- bær og meget dyb, begyndte den 9. Juni nt formindskes, og den 10. kunde man fra Bygden tydelig se flere lyseude Jldstptter kaste deres niprkerpde Skjær over den nordlige Himmel, og Jordskjælvene tiltog endnu niere. Deune Dag regnede det stærkt med Aske, som brændte Huller paa Skræppebladene og sorte Pletter paa Fa arenes Skind. Den II. Juni forsvandt Skaftaaen helt, og den uæste Dag kom en vældig Lavastrpm som et brusende Hav væltende frem af Skaftaaens Klpft ued paa det beboede Fladland. Skaftaaen havde i Tidens Lpb i Hpjlandet skaaret sig en flere Mil lang og 5—600 Fod dyb Rende; man kan gjpre sig en Forestilling om, hvilke umaadelige Masser smeltet Sten der denne Dag vældede frem af Jorden, naar man