Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Udbruddenes Folger. 83 se Landet, fpr end de vare tæt ved Brændingen. Solen kunde knap nok skimtes som en ryd Skive paa Himlen. Rpgskyerne, Asken og Vanddampene stege saa hpjt op fra Vulkanerne, at de knude ses i 30 Miles Afstand, og en stor Mængde Aske fprtes over Færperne og endnu længere bort, helt ued til Europas Fastland. I Aarene 1783 og 1784 var Luften paa Island underlig uklar og diset paa Grund af det fine, vulkanske Støv, der holdt sig svævende i Luftkredsen; dette Stpv fprtes ogsaa overden stprste Del af Evropa, saa at man helt ned til Lombar- diet i Aaret 1783 omtaler en aldeles usædvanlig diset og taaget Luft. Som sædvanligt ved vulkanske Udbrud fortættedes Vanddampene ofte til voldsomme Regnskyl, der i Forbindelse med den fine Aske dannede StrMnre af sort Dynd, som oversvømmede Markerne og forgiftede Kilder og Vandlpb. De stærke Regnskyl fremkaldte ogsaa mange ødelæggende Fjceldskred, og stundum, ved hnrtig indtrædende Kulde, bleve Mennesker og Dyr Piskede halvt til Dpde af Hagl saa store som Spurveæg. Disse Udbruds Indflydelse paa Sydlandets eller rettere hele Islands Næringsveje var ubeskrivelig. Paa Gruud af den tykke Taage og de Askeskyer, som hele Sommeren formørkede Luften, kunde Fiskerne sjælden drage ud paa Havet, og Sommerfiskertet blev derfor hpjst »betyde- ligt. Forellerne i mange Indsyer dpde, da Sperne bleve opfyldte as vulkansk Aske og Grus, der var mættet af svovlsyrlige Dampe; de store Fugleflokke, der plejede at have deres Tilhold oppe i Hpjlandet ved forskjellige ferske Syer, bleve fordrevne af de kvælende Dampe. Den stprste Skade, som Udbruddene medfprte, var dog den fuldstændige ødelæggelse af Græsmarkerne og derved af Bpndernes eneste Levevej, Kvægdriften. Da Græsset enten var blevet svedet af Markerne eller overdækket med Aske og Dynd, døde Kreaturerne af Sygdomme og Sult. Blomster og Buske