Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

84 5. De vulkanste Udbrud ved Skaftaa 1783. visnede og tyrredes hen af Askefaldet og de usunde Dampe; enkelte Steder bleve Hjemmemarkerne halvt pdelagte af den stærke paa Udbruddet følgende Kulde og Frost, store Pletter visnede hen uden at frembringe et Græsstraa i flere paafplgende Aar. Paa Grund af det fine, syrlige Pimpstens- og Svovlstpv bleve Snuden og Biklovene paa Kreaturerne gule, naar de færdedes paa Engene. Kvæget blev magert af al den Aske og Stpv, der laa paa Markerne, og, da der næsten ikke blev nogen Hphpst, maatte BMderne hen ad Efteraaret slagte en Tredjedel eller Halvdelen af Kreaturerne; der var ikke Hp nok til at holde Livet i dem alle Vinteren over, og Vinterkulden indtraadte tidligere end sædvanlig, saa at Kreaturerne maatte tidlig nnder Tag. Mange Folk led derfor alle- rede om Efteraaret 1783 stor Mangel. Næste Vinter og Foraaret 1784 fik Kreaturerne alle mnlige Sygdomme af den usunde Fpde og dpde i Masse- vis; paa mange Gaarde uddpde hele Kvægbesætningen, Kper, Faar og Heste. I Vinteren 1783—84 døde Paa hele Island af Hornkvæg 11,500, Heste 28,000, Faar 190,500, det vil sige 53 pCt. af alt det Hornkvæg, der fandtes, 77 pCt. af Hestene og 82 pCt. af Faarene. Da Hestene ere det eneste Samfærdselsmiddel paa Island, kan man let tænke sig, hvilken Indflydelse deres Dpd havde paa Samkvemmet; Levnedsmidler kunde ikke ind- træffe fra Kjpbstæderne i rette Tid, og Folk dpde af Hunger endog der, hvor Hjælpen var lige ved. I Som- meren l784 og Vinteren 1784—85 vedblev den samme Hungersnød, og de tiloversblevne Kreaturer led af de samme Sygdomme. Faareue bleve især angrebne af den fra de vulkanske Udbrud paa Island saa velbekjendte Sygdom »ZAclclur«, i hvilken nogle af Kindtænderne voxe op med hpje Spidser, som snare Tandkjødet og Ganen, saa at der opstaar Inflammationer og dybe Saar. Andre Faars