Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

Myvatns Omegn. 89 Bunden. I Lavastrpmmene findes en Mængde Huler, hvoraf mange tjene til Opholdssted for de omboende Bpnders Faar og Geder. Nordost for Hverfjall findes en Mængde Svovlkilder i det saakaldte Namafjall. Denne Fjældryg er paa Grund af de sure Dampe aldeles blottet for Plantevæxt; men da Klipperne ere gjennemkogte af Svovlforbindelser, prange de i alle mulige lyse Farver. Jordbunden er usikker at træde paa, og lave, gule Svovl- tuer vexle med Dyndpple, der uafladelig koge, boble og sprpjte blaasort Lerdynd i Vejret. Namafjall fortsættes mod Nord af Dalfjall, eu bred Ryg af Palagonittuf, der falder stejlt af mod Vst; her findes flere Spalter fra Syd til Nord, og paa enkelte af dem ere Kratere blevne dannede. Bjærgryggen fortsættes længere mod Nord af Leirhnuk, en Bakke, der kun hæver sig lidt over Omgivelserne; paa dens vestlige Side findes en Række store Kratere, der strække sig langt mod Nord; fra dem ere de store Lavastrpmme vældede ud, der gjorde en saa stor Skade i Myvatns- bygden i Aarene l724—1730. Disse Kratere ere rpde og sorte, dannede af Slagger og meget ujævn Lava, der er saa skarp og spids, at man næppe kan rpre den uden at rive sine Hænder til Blods. Vest for denne Kraterrække er der ved Udbruddene fremkommet en Sp af Lava, der stræk- ker sig mange Mil mod Nord og Vest; luen mod Syd er Lavastrpmmen meget smallere og har snoet sig ned igjennem Lavninger mellem Hpjder og Bakker, indtil den udgyd sig i Myvatn. Paa dens Vej findes mange Lavafosser med Huler og Lavarpr. Hvor Hældningen er mindre, er Lavaen jævn og overvoxet med Mos og Lav- arter; men andre Steder er den ene Lavablok taarnet op ved Siden af den anden med skarpe Kanter og Spidser; det er, som en Elv med Jsgang havde fosset ned ad