Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

90 6. Bnllanerne ved Myvatn. Bakkerne og saa pludselig var standset. Dst for Leir- hnuk findes den bekjendte Bjærgryg Krafla (2045 Fod hpj), der i mange Byger faar Skyld for at være en meget skadelig og ødelæggende Vulkan, hvad der dog ikke er Tilfældet. Selve Krafla har aldrig haft Udbrud; men vest for den sindes det fpr nævnte Krater Viti (Hel- vede), der havde et voldsomt Askeudbrud den 17. Maj 1724. Sydost for Krafla findes meget ejendommelige Klipper af kulsort Obsidian, og flere Svovlkilder udsende deres stinkende Dampstraaler fra Klpfter og Huler i Bjærgets vestlige Skrænter. I Aarene 1724—30 var der som sagt frygtelige Udbrud i Nærheden af Myvatn; den ene Vulkan aflyste den anden næsten uden Mellemrum. Egnen blev frygtelig hærget af Askefald og Lavastrpmme, saa at Indbyggerne maatte flygte; Ilden bryd ud paa saa mange Steder, at Folk ingen Steder kunde være i Sikkerhed. Man har ingen sikre Efterretninger om tidligere Udbrud ved My- vatn, og siden 1730 have Vulkanerne forholdt sig rolige. Den 17. Maj 1724 rystedes Myvatns-Egnen af voldsomme Jordskjcelv, og Kl. 9 om Morgenen den samme Dag kom der et voldsomt Udbrud af Sand, Aske og Slagger fra Bakkerne vest for Krafla; her havde der pludselig ved Explosionen dannet sig det store Krater, som senere fik Navnet Biti. Jordskjælvene vedvarede i nogle Dage, og Tordenskrald og Drpn hprtes idelig; mange Huse styrtede ned, og ingen vovede at holde sig inde. Grcesvæxten blev pdelagt, da Jorden pst for Myvatn blev dækket af et Askelag af Alens Tykkelse, og Kvæ- get lpb omkring uden Rist eller Ro for at spge Fpde. Der berettes, at Jorden flere Steder hævede sig, og Vandet i Spen syntes at formindskes. Den 11. Januar 1725 begyndte Udbruddene ved Leirhnuk, idet et Krater- dannedes, der udkastede Aske og udgyd Lava. Den 19.