Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling.
Konkurrenceafhandling

95 l’humanité i Lille, som var stiftet i 1848—49, navnlig af Spindere og Vævere, bukke under*). Kun Sociétés de secours mutuel eller de prévoyance, som ere dannede efter engelsk Mønster, ere vedblevne at existere og be- gunstiges af Regeringen, der ogsaa har søgt at frem- kalde Anlæget af Cites ouvriércs. 1 den nyere Tid er der blevet oprettet Sociétés alimentaires, men de ere ikke Resultater af frivillige Associationer mellem Arbeiderne. De drive deres Forretninger ved kommunale Midler og under Tilsyn af de municipale Embedsmænd, altsaa af Statsembedsmænd. Imod Tegn faae de Paagjældende Føde og Brændsel til Anskaffelsespriserne, og tildeels spise de i Fællesskab i store Sale. Indretningen faaer derved Charakteer af en Slags Fattigunderstøttelse. Imid- lertid ere en Deel af Associationerne bievne tilbage, og de have overvundet saavel de politiske som de økonomiske Vanskeligheder, der truede dem. Det er ret mærkeligt, at af de subventionerede Associationer var der i Novbr. 1854 14, men i 1855 kun 9 tilbage og 1863 endog kun 2, der begge havde betalt hele det Beløb tilbage, som de havde modtaget af Staten. I Paris fandtes der efter Beluze i 1863 kun 15 producerende Foreninger. Disse Foreninger ere: l) Nagelsmedenes, stiftet 1849 af 20 Medlemmer, nu formindskede til 3, har en Kapital af 16,000 Francs og en aarlig Omsætning af 25,000 Francs; ’) Schulze siger udtrykkelig i »Die arbeitenden Klassen und das Associationswesen in Deutschland», at Stalskoupet tilintetgjorde dem. Delte bekræftes ogsaa indirekte af Huber (Reisebriefe 1 S. 294: »der Staatsstreich hat nur wenig lebensfähige und kaum ein ihm gegenüber unschuldiges oder unschädliches Offer ge- troffen), men Størstedelen af dem havde dog allerede tidligere mistet deres Livskraft.