Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling.
Konkurrenceafhandling

139 tagerne selv valgt Udvalg let vække Utilfredshed og bringe dem til at foretrække en fri Overeenskomst med en Mester. Gevinsten kan være betydelig, men den kan ogsaa under uheldige Forhold reent forsvinde, saa at der opstaaer et Tab, der maa indvindes ved Indskrænkninger i Arbeidslønnen, men Spørgsmaalet bliver da, om Hen- givenheden for Associationen overvinder Egoismen. 7. En særegen Form af den industrielle Virksom- hed, som man ogsaa har henregnet under den koope- rative Association, opstaaer, hvor den lille Industri ved Forening anskaffer sig Maskiner eller anlægger Fælles- anstalter, der kunne benyttes af Medlemmerne af For- eningen, medens disse iøvrigt vedblive at arbeide for egen Regning og paa egen Haand. Denne Arbeidsmaade er altsaa forskjellig fra den, der anvendes i de produ- cerende Arbeiderassociationer, men den opnaaer under en anden Form en Deel af de Resultater, som denne til- sigter. Vel kommer der her ikke ved Foreningen en Entrepreneur-Gevinst til Fordeling, men Selvstændigheden opretholdes, medens man iøvrigt er fri for de Mangler, som følge med de nævnte Associationer. I England findes flere Exempler paa denne Arbeidsform. Saaledes have de smaa Klædevævere i Omegnen af Leeds fælles Anstalter til Spinding, Farvning, Valkning o. s. v., hvori de ere Aktionairer. Associationerne have ogsaa Damp- maskiner i Rum, hvor hvert Medlem da kan leie sig Vævestole, drevne ved Damp. Derved ere disse smaa Klædefabrikanter bievne istand til al konkurrere med den store Industri*). I Birmingham findes der Huse med ’) Roscher: »Ansichten der Volkswirthschaft« S. 268.