Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling.
Konkurrenceafhandling

140 mange smaa Værksteder, som staae i Forbindelse med en stor Dampmaskine i Stuen. Naar de mindre Industri- drivende faae Bestillinger, leie de sig et Rum uge- eller maanedsviis. Forsaavidt nu disse traadte sammen og i Fællesskab erhvervede de fornødne Maskiner, vilde her altsaa være en Kooperation af samme Beskaffenhed. 8. I det Foregaaende ere nærmest de producerende Associationer i Industrien bievne omtalte. I Handelen har der ikke været Spørgsmaal om at anvende kooperative Foreninger i den Forstand, hvorom her er Tale. I den extraktive Industri gjælde for Bjergværkernes Vedkommende omtrent alle de Betragtninger, der ere bievne anførte med Hensyn til Industrien, og hertil kom- mer endnu, at Risikoen er meget større og altsaa gjør Kooperationen saameget misligere. Her har Erfaringen ogsaa udtalt sig imod de producerende Arbeiderassocia- tioner. Mange belgiske Gruber eiedes tidligere af Associa- tioner, saakaldte comparchonniers, hvis Medlemmer selv arbeidede og kun i Nødstilfælde toge lønnede Arbeidere til Hjælp. Ved Forsamlingerne i Foreningerne, som talte 2—300 Medlemmer, gik det imidlertid meget vildt til ved Valg af Forstanderne og Aflæggelsen af Regnskaberne. Efterhaanden kjøbte de sparsommeligere og heldigere Medlemmer de andre ud af Foreningen, og der dannede sig det sædvanlige Forhold mellem Entrepreneuren og Ar- beidere *). Derimod har der viist sig et andet Resultat i Cornwall, hvor flere Bjergværker ere bievne drevne af Arbeider-Associationer, men disse have ikke været dan- ’) Desmaisiéres: Rapport au roi sur les caisses de prévoyance en faveur des ouvriers mineurs. 1842.