Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling.
Konkurrenceafhandling

 143 drive dem med Lethed, medens Eierne af Jordstykkerne selv ved Siden heraf ved deres Årbeidskraft og ved en Have, som de kunne dyrke ved Spade, tilvejebringe en personlig Ind- tægt. Ligesom de mindre Industridrivende i Foreningen skaffe sig Maskiner, kunne derhos de smaa Jordbrugere associere sig og i Samling anskaffe sig Heste og Redskaber til Afbenyttelse, men dette vil altid have Vanskeligheder, da der rimeligvis omtrent paa samme Tid vil gjøres For- dring paa dem fra alle Kanter. Under sædvanlige Forhold er i England — og det gjælder ikke blot der, men ogsaa andetsteds — Stil- lingen for Daglønnere paa Landet siettere end i Kjøb- stæderne, idetmindste end i Fabrikbyerne, medens den derimod er fastere, idet Kriserne og daarlige Tidsom- stændigheder ikke fremkalde en saadan Vaklen i Forhol- dene , ialfald ikke i de lavere Dele af den landlige Be- folkning, som for Fabrikarbeidernes og Haandværkernes Vedkommende. Tanken om en kooperativ Virksomhed mellem Landarbeiderne, som skulde forbedre deres Kaar, liar derfor ogsaa begyndt at gjøre sig gjældende, og der er i England i den nyere Tid gjort et Forsøg, som frem- byder flere interessante Sider og har en almindeligere Interesse paa Grund af det Princip, som ligger skjult deri*). En engelsk Godseier, Mr. Gurdon paa Assingtonhali i Suffolk, fattede i 1830 den Plan at forsøge at bekæmpe den moralske og materielle Usselhed hos Daglønnerne paa sit Gods ved at danne en kooperativ Association til Dyrkning af Land. Han overdrog 20 af de bedste Daglønnere et Stykke Jord paa 114 Acres i Forpagtning ’) Associationen er beskreven i V. A. Hubers: »Die Genossenschafts- wesen und die ländlichen Tagelöhner«. 1863.