Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling.
Konkurrenceafhandling

151 behold af en Opgjørelse ved Aarets Ende af Udbyttet. Ilvis det altsaa viser sig, at der er et Tab, maa der til- bagebetales en Deel af Arbeidslønnen, men det er indly- sende, at det ikke blot vil være ubehageligt, men i mange Tilfælde umuligt for Arbeideren at tilbagebetale et Beløb. Hans Risiko bliver saa stor, at det er et Spørgsmaal, om han vil foretrække en saadan Lønningsmaade, selv om der oliere gives ham en Tantieme, for den sikkre, faste, forud beregnelige Løn. En anden Vei vilde være den, at fast- sætte Arbeidslønnen saa lavt, at den netop strækker til det Nødvendige og kan tilveiebringes i de Aar, i hvilke Forretningen gaaer slet, medens der ved Siden heraf i de gode Aar tilfalder Arbeiderne en Deel af Udbyttet. En saadan Ordning forudsætter imidlertid stor Resignation hos Arbei- derne og en saa nær Tilknytning til Etablissementet, at det neppe kan ventes, at den er almindelig. Ilvad Eenheden i Ledelsen angaaer, gjør der sig og- saa væsenlige Betænkeligheder gjældende. Som det vil sees af Beretningen om Leclaires Foretagende, aflagde lian intetsomhelst Regnskab og var fri for al Kontrol. An- derledes vil det imidlertid være, naar denne Arbeidsmaade blev almindeligt fastsat, thi i saa Fald kunde der neppe ventes en personlig Hengivenhed og Forbindelse mellem Driftsherren og Arbeiderne, disse vilde gjøre Retten til Kontrol gjældende, da der er Spørgsmaal om Udbyttet af deres Årbeide, men derved forsvinder for en stor Deel Eenheden i Ledelsen, og tillige vil der da ikke kunne be- vares den Taushed og tildeels fuldstændige Ilemmeligheds- holdelse, som i mange Tilfælde vil være fornøden, for at et Foretagende kan trives. Der opstaaer dernæst Spørgsmaal om, hvilken Kontrol Arbeidsherren kan udøve ligeoverfor