Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling.
Konkurrenceafhandling

8 adelige Godsbesiddere, og selv indenfor Byernes Mure bleve de trykkede af Adelen og de Familier, som efter- haanden havde dannet sig til en herskende Kaste. Intet er derfor naturligere, end at man samlede sig i Korpora- tioner til fælles Beskyttelse og dannede Laug, en Insti- tution, som ikke blot kom til Anvendelse hos Haandvær- kerne og hos de Handlende, men hos Vexellererne, ja selv hos de Retslærde.*) Hvor der ingen Trang føltes til Forsvar, hvor der altsaa ingen politisk JNødvendighed var tilstede, bleve heller ikke Laug oprettede; de mang- lede saaledes f. Ex. aldeles i Milano, hvis Rigdomme og produktive Udvikling Samtiden dog beundrede. Institu- tionen var imidlertid i den fuldkomneste Overeensstemmelse med Tidsaanden, som fastholdt og uddannede Adskillelsen i Stænder og Korporationer, med skarpe Grændser og særlige Pligter og Rettigheder. Indenfor de Kredse, som saaledes opstode, dannede der sig en Række Vedtægter, der efter- haanden fik Hævd og enten en udtrykkelig eller stiltiende Stadfæstelse under Form af Privilegier, den Form, under hvilken man da af Statsmagten opnaaede de Rettigheder, som nu i Loven ere givne Alle. Ad denne Vei bleve derhos Laugene efterhaanden, idetmindste i Frankrig, en Indtægtskilde for Regeringen, idet man solgte Patenter for bestemte Gebyrer, gav Arbeiderkorporationerne Til- ladelse til at indskrænke Antallet af Lærlinge, eller at tilstaae Rettighed som Mester, uden at der var aflagt *) Elles étaient des associations défensives en bouclier, dont on se couvrait pour ne pas étre écrasé par la puissance féodale ou pour resister aux empiétements de la haute bourgeoisie. Rossi: Cours d’économie politique I, lec.18.