Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling.
Konkurrenceafhandling

162 ifald de Paagjældende bleve aldeles ude af Stand til at ernære sig, og saaledes maatte underholdes af Fattigvæ- senet. I Arbeiderassociationerne har Gjensidigheden hid- til havt Overmagt, allerede af den Grund, at der maa iagttages den strængeste Økonomi og Kontrol, hvad der lettest opnaaes ved et gjensidigt Selskab, især naar det ikke er for stort. Men jo mindre disse Foreninger ere, desto forskelligere ville Forholdene stille sig i de enkelte Kredse af Arbeidere med Hensyn til Sygdom, mod hvilken As- surancen er almindeligst, saa at et Forsikkrings-Aktiesel- skabs lemmelig eensartede Præmier mindre vel vilde kunne finde Anvendelse; derimod maae særskilte Associ- ationer dannes for hver enkelt Klasse. Hvilken Udstræk- ning disse Associationer have naaet i flere Lande, vil fremgaae af følgende Notitser. 2. Laugene og Gilderne vare for en stor Deel Un- derstøltelsesselskaber, og forsaavidt man vil betragte dem nærmest som saadanne, kan man altsaa føre Understøt- telsesforeningerne langt tilbage i Tiden. Ved Hjælp heraf har man saaledes ladet the friendly societies i England gaae tilbage til det niende Aarhundrede. Foreningerne bleve dog først anerkjendte i 1793 ved en Parlamentsakt og fik flere Begunstigelser med Hensyn til Stempel o. s. v. I 1849 udgjorde Antallet af Foreninger 10,443 med hen- ved 1,600,000 Medlemmer; de aarlige Bidrag beløb sig til £ 2,800,000 og den opsamlede Kapital til £ 6,400,000. Alene Manchesterafdelingen omfattede 4000 Foreninger med 264,000 Medlemmer, som aarligt ydede £ 400,000 i Bidrag*) I Sygdomtilfælde tilstaaes i Reglen ugenligt 10 *) Schwebemeyer: »Das Actien-Gesellscliafts,-Bank- und Versi- cherungswesen in England« 1857 S. 203. Desuden fandtes der