Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling.
Konkurrenceafhandling

51 en længere Tids Forløb, er tler ligeledes god Anvendelse for Aktieselskabet, men iøvrigt har den producerende. Kapi- talassociation hidtil spillet en mindre Rolle i Ager- bruget, end i industrien. Det er sjeldent at finde et Agerbrug drevet af et Aktieselskab med en for dette ansvarlig Bestyrer, og det er endnu sjeldnere at træffe en Forening af Agerbrugere, som drive Landbrug eller visse Grene deraf i Fællesskab. Aarsagen til, at land- brugende Aktieselskaber med lønnede Bestyrere ikke ere almindelige, ligger deri, at Agerbruget kim indenfor en snævrere Grændse bliver fordeelagtigere, jo større Ka- pitalkraft der anvendes derpaa. Agerbruget maa knyttes til en Gaard eller et vist Kvantum Bygninger, og naar Jordene strække sig langt ud fra disse, ville de Dele, som ligge udenfor en vis Grændse, der iøvrigt maa sættes forskjelligt efter Agerbrugets Beskaffenhed og afhænge af dets større eller mindre Intensitet, ikke kunne dyrkes forsvarligt. Størrelsen af den Kapital, som kan anvendes, opfordrer altsaa kun i sjeldnere Tilfælde til Dannelsen af Aktieselskaber, ligesaalidt som der er nogen særlig Risiko tilstede, der kunde gjøre dem ønskelige eller hensigts- mæssige. Imidlertid voxer stadigt ved Forøgelsen af Be- folkningen og Kapitalen den Intensitet, hvormed Ager- bruget drives, og dermed den Kapital, som det kræver. Det er derfor ingenlunde usandsynligt, at der for at til- vejebringe de nødvendige Kapitaler vil danne sig Aktie- selskaber til Jordens Drift. (I Forbigaaende bemærkes, at det er en Form, hvorunder det ene Lands Erfaringer ville kunne overføres til det andet). Dette vil kunne skee lettere, jo større den faste Kapitals Betydning for Agerbruget bliver, og her indvirker da Brugen af Ma- l’