Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling.
Konkurrenceafhandling
Forfatter: L. Holst
År: 1863
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 184
UDK: 334 Hol gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
bestemt Præmie. En Overgang er dannet mellem disse
to Arter Forsikkringer derved, at de gjensidige Selskaber
fastsætte en Præmie, som opkræves uforandret, og ved
Hjælp af hvilken der opsamles en Formue til Dækning
af større Tab, saa at kun i overordenlige Tilfælde Tilflugt
tages til Fordeling udover Præmien. Assuranceforenin-
gerne ere nu i Almindelighed frivillige Associationer, men
de kunne ogsaa være Tvangsassociationer (saaledes især
for Brandvæsenets Vedkommende), og de ville i saa Til-
fælde i Reglen blive bestyrede af Staten.
Allerede i Karolingernes Tid er der Spor af Forsik-
kring mod Brandfare, og paa Island forekommer der meget
tidligt en Kommunalforsikkring, ikke blot mod Ildsvaade,
men mod Kvægsyge*). Assurancen i sin nyere Skikkelse
") 1 Forbindelse med Hreppsinddelingen stod en Forsikkringsanstalt
mod Tab, der opkom ved Kvægsyge og Ildsvaade. Den, som ved
hiin Sygdom mistede en Fjerdedeel af sit Kvæghold, fik en Er-
statning af sine Hreppsbrødre. En halv Maaned, eftcrat Sygen
var ophørt, opfordrede han de 5 Socnarmenn til at vurdere det
lidte Tab og fremviste derved Kjødet og Skindet af det af Sygen
bortrevne Kvæg. Efter fuldendt Vurdering svor han i Hreppsfor-
samlingen, at han virkelig havde lidt det vurderede Tab eller
endnu mere og fik da det Halve erstattet. Af hvert storhundrede
Alen blev bidraget lige meget, dog maatte det aarlige Bidrag for
Erstatninger af denne Art ikke stige høiere end til 6 af et Stor-
hundrede, saa at Bidragene fordeeltes i Forhold til det lidte Tab,
naar Flere havde været hjemsøgte af Kvægsygen. Hreppsbrød-
renes Brandforsikkring erstattede 3 Huse (Værelser) af enhver
Mands Bopæl, nemlig Stuen, Ildhuset og Forraadskammeret, i
hvilket Kvinderne tillavede Maden. Havde Nogen desuden et Sove-
kammer, skulde han paa Vaarthinget anmelde, om lian helst vilde
have sit lldhuus eller sit Sovekammer forsikkret. Hørte der for
det Fjerde endnu et Badehuus eller en Kirke til Bondens Bolig, skulde
ogsaa disse assureres paa lovlig Maade. Ved paakommende
Ildebrand erstattedes ligeledes Tabet af de daglige Klæder og For-
raad af Fødemidler, men ikke Varer og Smykker, ved Kirkebrand