Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning

Forfatter: H. Chr. Sonne

År: 1867

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 56

UDK: 334.5 Son gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 66 Forrige Næste
 20 for Ubehageligheder, fandt det sikkrest at melde sig ub; det blev aabent udtalt som Kjobmændenes Hensigt, ved Tvang at drive „Arbeiderne" ud og saa at kunne have den Triumf at erklære, at de, der saa bleve tilbage ikke Udgjorde en Arbejderforening. Imidlertid lykkedes Bestræbelsen kun daarlig; da Kampen be- gyndte, vaktes Opmærksomheden og Iveren for at træde ind, og der indmeldte sig Tre for hver Een, der meldte sig nd, og Re- snltatet blev, at Foreningen, der i Begyndelsen af November talte lidt over 140 Medlemmer, havde 2 Maaneder senere om- trent 170, hvoriblandt over 100 Arbeidsmænd eller Haand- værkere, der med Hensyn til Kaar fUldkommen ere dem sideordnede. Hele Angrebet robede umiskjendelig, at Modstanderne ikke havde den fjerneste Forestilling om Sagens sande Betydning og Formaal og at deres Blik paa Arbeiderforeningen ikke naaede dybere end til Udsalgets Skilt, idet de betragtede og bedomte den flet og ret som en anden HandelsspekUlation. Efter de Oplysninger, der forud vare meddeelte, maa det dog for- baUse, at hore en Kjobmand for fuld Alvor sige, at Arbeiderne dog havde langt mere Gavn af at kjobe i hans Boutik end t Fereningens Udsalg, fordi de hos ham dog altid fik „en Dram" til, hvørlidt de saa kjobte, eller at see en anden Kjobmand of- fenllg at ville bevise det Fordeelagtige ved at handle hos Kjob- mændene med at de der hnibe faae Kredit ø: gjore Gjæld, som netop er et af de Hovedonder, som Arbeiderforeningerne ville modarbejde. Idet jeg endnu flat besvare nogle af de Indvendinger, der under Kampen ere fremkomne mod vor Forening, maa jeg ud- trykkelig bemærke, at hvad der er sagt mod denne, er med det samme sagt mod samtlige engelske Foreninger, fordi vor i Eet og Alt er indrettet efter hines Monster og vi have ikke fordristet os til paa egen Ha and at ordne Noget paa en anden Maade eller at drage andre Grændser, end hvad mange Aars Erfaring i England har lært at være det Rigtige. Man har indvendt: naar det er en 91 rbejerforening, bør ikke andre være Medlemmer end de sædvanlig saakaldte Ar bcibømænb, derimod ikke Haandvcerkere og andre velstillede Bor-