Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning

’ e v 519855 * 23 bar indskrænket flg til Udsalg af almindelige Hokervarer, men har, som man har sagt, „en fuldstændig Urtekramhandel." Dette er nu ingenlunde Tilfældet; Udsalget er ikke forsynet med andre Artikler end de, der forbrugcs i de fleste HuUsholdninger og iom „Arbejderne" have tilraadet at anflaffe, men deriblandt ngtignok de sædvanlige Kolonialvarer. Man maa vel sporge, hvorfor Foreningen ikke skill de have samme Ret til at forsyne ug selv med Kolonialvarer som med Hokervarer; ved at be- grændse sig selv faa snevert, vilde Foreningen sikkert have slaaet sig selv ihjel, ikke engang kininet dække sine Udgifter, endsige faae Overskud, ikke kunnet faae BrUg for de stadig voxende Bidrag. Principet er atter i denne Henseende, ikke at sætte sig nogen Grændse, men være belavet paa at funne anvende med Fordeel og forrente faa mange Penge det flat være, og derfor efterhaanden som Midlerne voxe, at udvide Dirksomheden i alle 'Retninger. I England er man allerede saa vidt, at man ikke blot optager de forfljællige sædvanlige Handelsgrene i Forenings- virksomheden, men man har sine egne Moller, Slagterier, Ba- gerier osv., sin egen en gros Handel og paa sine Steder tænker man paa at faae sine egne Skibe til at hente Varerne hjem over Verdenshavene. Maaskee vil Nogen forstrækket sporge: men hvad vil saa Enden blive? jeg tor ikke indlade mig paa at give Svaret; en Englænder vilde Ufejlbarlig svare: „na- mrligviis, at enhver By kommer til at ndgjore een stor fælles Arbejderforening, og saa faae vi det forst alle rigtig godt." Der er sluttelig gjort Foreningen Bebrejdelse, at den „ikke har oust Handelsstanden det allerringeste Hensyn." Dette kan forstaaes saaledes, at man ikke har raadfort sig med ben og forelagt den Sagen, inden den blev sat i Gang. Hvis dette er Meningen, saa kan Bebrejdelsen med Rettte vendes om: hele Planen blev fra den forste Begyndelse fUldstændig offentliggjort og Vedtægterne bekjendtgjorte, altsaa ogsaa for Kjobmændene, og ikke Een sagde et Ord eller lod sig mærke med noget; men sorst da Sagen var saa vidt fremmet og sat i Gang, at den ikke længer lod sig standse eller ændre, da kom deres Angreb; og ret mærkeligt er det dog, at saadanne Kjobmænd, som selv