Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning

i 39 sine egne Principer, og da vilde Foreningens Oplosning og Undergang være vis. Men saaledes som det nu gaaer og ledes, troer jeg, at enhver retsindig og menneskekjærlig Mand, ikke mindst den ædle Lord, som taften er vor Præsident, maa sige: lad det gaae og have Lykke med sig! (Bifald) I. C. Edwards: Jeg antager, at man vil ansee mig for Repræsentant for den egenlige Arbeidsklasfe i vor Forening. Da jeg har havt med den Sag at gjore fra det forste Oieblik, da vi bragte dette lille Barn til Verden, da jeg har været en af dem, der vaagede ved dets Dugge, glædede mig ved dets Barn- dom og er endnU gladere ved at see det i dets fulde Kraft og Manddom, saa maa det maaskee være mig tilladt at omtale et Par Træk af vor tidligere Historie og derved vise de Vanskelig- heder, som Sagen dengang havde at kjæmpe imod særlig i store Byer, men tillige hvad der kan Udrettes ved Udholden- hed og fast Sammenhold af den Deel af Befolkningen, som er meest interesseret i Losningen af den store sociale Opgave. I den forste Uge solgte vi for omtrent 14 ä 15 £ og for at opnaae denne Omsætning maatte vi endda bringe Varerne om- kring til de fornemmere af vore Medlemmer, som ansaae sig for fine til selv at hente dem ved Udsalget; det Arbeide besørgede de as de simplere iblandt os ved Hjælp af en hant Hjulbor og ben sorste Loverdag Asten bleve vi ikke færdige med denne Transport forend Kl. 2 om Natten. Efter et Par Ugers For- lob Udbredtes det Rygte, at vi vare færdige og funbe ikke mere, og da Folk havde faaet denne lnteressante Efterretning, faldt vor Kredit saaledes, at vi ikke engang Uden stor Moie kunde faae en Hjulbor at laane. (Latter) Vi havde imidlertid baade Evne og Mod til at kjobe os selv en Hjulbor og med stor Højtidelighed raadsloge vi om det Onffelige i at sætte os for en ny Udgift ved at antage en Dreng til at kjore med den gjennem Gaderne, thi det var for strengt for os, efter at have arbeidet fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 6 om Aftenen, at bringe Varerne ud til disse Herrer, som ikke havde Net til at ansee sig felv en Smnle bedre end vi Andre. Efterat vi nu i 4 a 5 Uger havde havt denne Hest i Menneskeskikkelse til at