Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning

49 gen gaae sin gode Gang og forskaffe dem den Uafhængighed og Velvære, som er ethvert Menneskes Livsbetingelse (Bifald). Det glæder mig at hore, at et as Eders forste Principer er, at der ikke maa gives Kredit. Dersom I vide Bested om, hvorledes det gaaer til — især i de Egne, hvor Befolkningen lever af Agerbrilg — naar Ardeiderne komme i Gjæld til Kjobmanden, hvorledes den efterhaanden voxer, medens hans Kreditor hal- fanget ham ligesom en Edderkop sanger et Insekt i sit Væv, og holder ham bunben saa han ikke kan gaae til nogen anden Butik, og venter blot Paa den beteilige Tid, f. Ex. efter Ho- ften, da han kan falde over ham og lade ham betale Kapital med Uhyre Renter — kjender I noget til disse Forhold, som ere ganfle almindelige, især i vore Landdistrikter, saa ville I kunne indsee, at et saadant System, hvorefter der ikke gives Kredit, er den største og nskatteerligste Velgjerning, man kan vise den Slags Folk. Greven fortalte derpaa et smukt Exempel paa veldædig Samvirken mellem Befolkningen, baade Rige og Fattige, hvorved de ved ugenlige Bidrag i Lobet af 10 Uger tilveiebragte 52 £ (470 Rd.) fil Hjælp for de nødlidende Ar- bejdere i Lancashire under BomUldskrisen. Bar det ikke, spurgte han, det samme Princip, som gjælder for Arbeiderforeningerne? (jo!) var det ikke at gjore mod Andre, som vi ville at de ffullc gjore mod os? var det ikke en Bestræbelse for at fremme hver- andres Belsærd? naar jeg derfor ved den Belærelse, jeg her lasten har modtaget, er blevet istand til at bringe denne Sag i Gang t min egen Egn, saa vil jeg allerede forefinde Folket der forberedt paa at modtage og handle efter disse Principer. Jeg er her blevet filldkommen overbeviist om, at Arbeiderfor- eningssyftemet har frembragt de store Resultater, som vi meest trænge til, store baade materielle, moralske og so- ciale Res Ult ater. Flere Talere have gjort opmærksom paa, at et Menneskes physifke SUNdhed beroer paa hans Nærings- midlers Beskaffenhed, og hvis der gives et Bedrageri, der er større og uforsvarligere end andre, saa maa det være Forfalft« ning af de Livsfornodenheder, som den fattige Mand kjober; og dog gaaer denne Forfalskning i Svang efter en stor Maale- Sonnt! Om Arbri-erfoleningtr. 4