Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
VALG AF UDJEVNINGSFORMEL. 97 For b2 er Fejlen i Retning af for svag Udjevning +-on, men da der efter dette Element kommer a?j og som kræver store Variationsfaktorer, vil der vise sig en saadan Fejl ved hvilken Udjevningsformel, vi end vælger. For bb bliver Fejlen + -ooi og for <p endnu mindre. Denne Udjevning kan herefter ikke forkastes som værende for svag, medens det erindres, at den er noget, men ikke meget, for stærk. Vi vil dernæst gaa ud fra Skema (D), hvorved vi kan opnaa at faa en Udjevning, der paa intet Punkt er for stærk. Af Tabel 2, Side 85, ser vi straks, at det er nødvendigt at tage et Korrektionsled med, og lægger vi ogsaa her særlig Mærke til bz med (7 =-97, vil det ses, at der kan blive Tale om at tage v lig med 8 eller maaske 9 eller 10. Vi ønsker imidlertid denne Gang at være paa den sikre Side, og vi tager derfor v — 8. Af Tabel 6 ses det da, at vi for de store Elementers Vedkommende overalt har Gp^p>G, og den hertil svarende Udjevning er altsaa ikke for stærk. Vi skal derefter se, om den skulde være for svag. Elementet b2 og dets særlige Stilling har vi tidligere omtalt, og med Hensyn til a6 og bG er Udjevningsformlen ogsaa tilfredsstillende, eftersom vi har i<Z.G. Tilbage staar og b~0, hvor Fej- lene i Retning af for svag Udjevning bliver henholdsvis +-o°i og +-003, hvilket senere viser sig at være smaa Størrelser i Forhold til Fejlen paa den udjevnede Værdi. Og ved at betragte Rækken af Variationsfaktorer vil man kunne indse, at naar man vil have en Formel, der paa intet Punkt giver for stærk Udjevning, vil man ikke kunne finde nogen, der overfor de smaa Led giver en væsentlig stærkere Udjevning end den, vi kan opnaa med den undersøgte Udjevningsformel. Elementet b±, der har G=-6 og altsaa tilfældigvis ligger paa Grænsen mellem de store og de smaa Elementer, er ikke hidtil omtalt. Vil man hen- regne det til de store Elementer, er Resultatet tilfredsstillende for begge de undersøgte Formlers Vedkommende, og vil man henregne det til de smaa Elementer, bliver Fejlene i Retning af for svag Udjevning henholdsvis + • 002 og + • 006. Vi har kun betragtet 12 af de 23 Elementer, som kan beregnes, men man tør forudsætte, at de øvrige alle er smaa, og at det derfor er rigtigt at kaste dem bort. Skulde denne Forudsætning imidlertid være urigtig, vil man blive gjort opmærksom herpaa, naar man efter Regningens Udførelse undersøger Differenserne mellem de givne og de udjevnede Værdier. Vi har nemlig almindeligt og alt, hvad der kastes bort af de enkelte Led, genfindes derfor i disse Differenser, hvor en Fejl af Betydning i den antydede Retning vil gøre sig bemærket som en paafaldende »Gang«. I Fig. 14 er de to undersøgte Udjevningsformler repræsenteret ved deres Variationsfaktorer, der er fremstillet som kontinuerte Funktioner af p. 7