Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

106 MEKANISK METODE MED GENTAGNE UDJEVNINGER. For frie og lige gode Iagttagelser giver k= — her Minimum af Å2(t?), hvorefter Udjevningsskemaet skulde være (i) °t—35 (— 3^+2 +12<?t+i +1 yot+1— 3(?i—2). Betragtet som Skema for en Regning, der skal gentages flere Gange, er dette temmelig ubekvemt. Det bliver betydelig bedre, naar man sætter k— — -fø, der giver (i) °i — T2 (— ^i+2 + 4^+1+4^—1 , eller k=—der giver (D) (i) Oi — 15 (4(c’f+1 + + 1) — (^+2+^1—2)) Det sidste Skema har jeg foretrukket som det nemmeste. Men i Tilfælde, hvor man maa ændre Formlerne for at faa et tilfredsstillende Resultat, kan man for Eksempel sætte k— — hvorved Skemaet nærmer sig til (C), eller k — — hvorved det nærmer sig til (E). Af nedenstaaende Opstilling kan man se, hvor lidt Middelfejlen paa o forandrer sig med de forskellige Værdier af k. Tillige er der opført Værdierne (2 for Å2(ø). Å2(<?) er her sat lig med 1. k-- (i) - iXo 3 35 — Ä 1 •50 •49 •49 •50 •52 (2) Å2(^) •39 •40 •40 • 42 •43 De sidst omtalte Former kan betegnes som »Trediegradskemaer«, fordi de kan benyttes, uden at der tilføjes Korrektionsled, naar den sande Funk- tion er af højest tredie Grad. Dersom ogsaa disse Skemaer varierer Funk- tionen for stærkt, kan man gaa over til »Femtegradsskemaet« : (i) Oi=Of\-kt^ Oi . (1) Man faar her Minimum af Å2(<?) f°r ^=2fi> man have et nogenlunde simpelt Regneskema, kan man sætte k=^, og saaledes faar man Skemaet (i) . . I 1)-6(<?i+2 + ^i—2) + (^i4-3+^i—3)) • Ved Anvendelsen er det maaske bekvemmest at benytte Formen k 7 / \ (E) = t3ø + 2<?0 4-0-1)-------i4o (<^24- <2—2)] + 50(<?3 + 0—3). (1) Her er X2(<?)= • 57X3(0).