Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
IM MEKANISK METODE MED GENTAGNE UDJEVNINGER. maler. Vi vil først betragte Afrundingsfejlene ved en direkte Udjevning af (i) de forelagte Værdier. Kvadratet af Afrundingsfejlen for o, som vi her vil (1) I (2) betegne med X'2(<5>), kan sættes til ; under Beregningen af o formind- skes disse Fejl ved Udjevning, men samtidig kommer der nye Fejl til, og vi kan sætte (2) i ’ 12- IOb (8) og for o faar vi (se Side 75) (8) 1 Å'2(ö>(-I29+-139+-152+-168+. 193+-235+• 333 + 1)-—— Fejlen vil dog blive betydelig mindre, naar vi i Stedet for (C) som Skema /(2)\ bruger ( C ): (2) <?o — 1 + <9—2) > idet Afrundingernes Antal derved indskrænkes til det halve, saa at vi faar (81 I X'2(o)=(-139+• 168+-235 + 1)^-^ • Der kommer imidlertid flere Afrundingsfejl til sammen med Korrektions- (8) leddene. Vi kan da tage fjerde Decimal med i o, hvorved vi faar (8) . 1 V2(^)=(-i39+-i68+.235+.oi)——6> og naar Korrektionsleddene derefter ligeledes beregnes med fire Decimaler, hvilket i Reglen vil sige Regning med 2 å 3 Cifre, bliver Kvadratet af Afrundingsfejlen for disse Leds Vedkommende af Størrelsesordenen —• Lad os derpaa tænke os, at vi udjevner de forelagte Værdiers Diffe- renser. Her maa man sørge for, at Fejlene ikke hober sig saaledes op, at der ved Summationen kommer Spring i de udjevnede Værdier. Man kan da gaa saaledes frem : det oprindelige Antal Decimaler beholdes kun til den ,(2) . (4) trediesidste Udjevning (i ovenstaaende Eksempel med Skema til A o ), og her sørger man for, at Summen af de udjevnede Differenser er Nul. De Afvigelser, der kan fremkomme, beløber sig i Reglen ikke til mere end en eller to Enheder af sidste Decimal; dersom Divisoren i det benyttede Skema er et lige Tal, vil der i Almindelighed findes nogle Divisionsrester, som er halv saa store som Divisor, og man kan da naa det ønskede Re- sultat ved efter Omstændighederne at forhøje eller undlade at forhøje. Er Divisor et ulige Tal, kan man, hvis der for Eksempel er Brug for en For-