Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

TEMPERATURENS DAGLIGE PERIODE. 125 Imidlertid er vor Bestemmelse af Å2(A7?1) temmelig usikker. Dersom vor Fremgangsmaacle iøvrigt er rigtig, skulde man nemlig lige saa vel kunne bestemme Å2(A27?1) som Å2(A7^), men ifølge Tabel n faar vi Xå2(A2 o) — S (A2 o — A27^)2 = • 063 — • 084 < o. Dette Resultat maa enten fremkomme ved Usikkerheden i Bestemmelsen af å2(A2 0} eller derved, at Udjevningen er for stærk. Det er imidlertid ikke let at se, hvorfor Udjevningen af A2 o skulde være for stærk, og Frem- stillingen af Resultatet i Fig. 23 giver heller ikke noget umiddelbart Indtryk af, at dette er Tilfældet. Derimod er der en temmlig stærk Antydning af, at Usikkerheden i Bestemmelsen af Å2 vokser, naar vi gaar fra o over ko til A2 o. Da disse Fejl væsentlig skyldes Forhold i Naturen, tør vi gaa ud fra, at de sande Fejl danner jevne Rækker af Værdier, hvorfor Ujevnheden i Værdierne kan tages som en Art Maal for Usikkerheden i vor Be- stemmelse. Og en Sammenligning mellem Kolonnerne Å2(<2), Å2(Aø) og å2(A2<?) viser, at Ujevnheden efterhaanden tiltager. Uagtet vi ikke kunde bestemme Å2(A2771) og derfor heller ikke tør lægge særlig stor Vægt paa den fundne Værdi for Å2(A7>?1), bliver der dog som det forholdsvis sikre Resultat tilbage, at Fejlene paa Differenserne af de forelagte Værdier allerede er smaa i Forhold til Fejlene paa selve Værdierne, idet vi i Gennemsnit har o ko A2 o yx2 + -o88 +-040 ±-051. Og dernæst véd vi, at medens den Omstændighed, at Iagttagelserne er bundet til hverandre, er uheldig for Reduktionen af Fejlene paa selve de forelagte Værdier, saa er den heldig for Reduktionen af Fejlene paa disse Værdiers Differenser. Vi tør derfor gaa ud fra, at vi er gunstigt stillet, naar vi vil benytte det opnaaede Resultat til Undersøgelse af Funktionens Egenskaber ved