Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

144 BESTEMMELSER AF PERIODISKE VÆRDIER. (6) ^ = (586.51 — 531.28): 73 = -7565. (6) (6) (6) Efter at er lagt til er den fjerde Decimal kastet bort, og Resten af den Del af Regningen, som har særlig Interesse for os, er udført med 3 Decimaler. Den udjevnede Kurve og de forelagte Værdier er frem- stillet i Fig. 27. Vi skal derefter gaa over til Beregningen af Middelfejlen for den ud- jevnede Værdi. Tager vi hele Aaret under eet, har vi SÅ2(<?)=: 10.21 og X ((<2— F^—^.06 ; vi faar altsaa Å2(^) = 7¥(10-21 — 506)= -0706, hvorefter Middelfejlen bliver + ’27- Der er imidlertid en temmelig stor Variation i Å2(ø) i Aarets Løb, og inddeler vi Aaret for Eksempel i de sædvanlige meteorologiske Aarstider, viser der sig ogsaa en nogenlunde til- svarende Gang i Å2(^2)- Vi faar nemlig i Gennemsnit Vinter Foraar Sommer Efteraar M") • 214 • 127 • 107 •II3 )2 • IO6 •031 •062 •079 ±•33 ±'3I ± -21 + -l8 . Differenserne 0 — F} udviser 35 Fortegnspermanenser og 38 Variationer. Dette tyder paa, at Udjevningen er for svag, thi naar der i de enkelte Aar kan forekomme positive eller negative Afvigelser, som strækker sig over flere Maaneder, maa man antage, at der ogsaa i de Middeltal, som benyttes til Udjevningen, findes en vis Overvægt af saadanne Afvigelser, om end af mindre Udstrækning. Dette stemmer ogsaa paa en vis Maade med, at vi bestræbte os for, at Udjevningen ikke skulde blive for stærk, thi i saa Til fælde vil man neppe undgaa at udj evne for svagt.