Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

BAAND MELLEM IAGTTAGELSERNE. OPGAVENS NATUR. som vi i Virkeligheden skal løse, har vi intet at gøre med dette Udtryk — vi skal kun benytte Temperaturiagttagelsen men ikke tage Hensyn til Værdien af 5; vi anvender kun dette Udtryk her for at vise, hvorledes Iagttagelserne bindes til hverandre. Der foreligger Iagttagelser for hver Time, og vi vil særlig betragte to paa hinanden følgende Værdier, f. Eks. ov og o2, for hver Dag. Da Skydækket i Almindelighed ikke forandrer sig væsentligt i Løbet af en Time, vil (\ bindes til o2 .ved den for begge Iagt- tagelser fælles Værdi af S; Afvigelserne fra de respektive Gennemsnitsvær- dier vil overvejende begge være positive eller begge negative. Paa forskel- lige Dage kan S antage forskellige Værdier, men man har stadig i det væ- sentlige samme Værdi af S for hvert Par af Iagttagelserne or og o2, og danner man Middeltal for Værdierne af <\ og o2 f. Eks. for en Maaned, er * det indlysende, at disse Middeltal ogsaa er bundet til hinanden. Gaar vor Opgave ud paa at bestemme den daglige Periode for en vis Maaned, vil vore lagttagelsesværdier netop være saadanne til hverandre bundne Middel- tal — enten for en enkelt Maaned eller for samme Maaned i flere Aar. Da vi antager — eller i al Fald som en foreløbig Forudsætning kan gaa ud fra — at Klimaet ikke forandrer sig i Tidens Løb, vil, efterhaanden som vore Iagttagelser udstrækkes over længere Tidsrum, disse Middeltal ifølge vor Antagelse gennemgaaende nærme sig mere og mere til visse bestemte (men ubekendte) Værdier; men vil vi bestemme de ubekendte Værdier med en større Nøjagtighed end den, de fundne Middeltal er i Besiddelse af, maa vi udjevne disse Middeltal. Vi maa altsaa ogsaa i dette Tilfælde udjevne V ær- dier, der er bundet til hverandre. Vore Opgavers særlige Natur kan belyses ved, at vi nærmere under- søger, hvad det fører til, naar man vil undgaa den direkte Behandling af de bundne Iagttagelser. Vi skal da betragte den fælles bindende Omstændighed, S, som den primitive Iagttagelse og fremstille det tilsvarende Udslag, o, som Funktion af S. Dette kunde ske derved, at man ved passende Elimi- nation delte Opgaven i to Dele, hvoraf den ene Del bestod af Bestemmel- sen af Konstanterne a og b, og den anden Del af Bestemmelsen af den periodiske Funktion. Man vilde under disse Omstændigheder formelt faa en meget fuldstændig Løsning, nemlig et Udtryk af Formen ux — (a — &S) •f I —I, der giver Udslaget paa den enkelte Dag for enhver Tid og en- hver Værdi af S. Den Opgave, som vi ønsker løst, er imidlertid en an- den. Hvis de nævnte simple Forudsætninger var rigtige, vilde vor Løsning blive et specielt Tilfælde af den ovenstaaende, nemlig ux = {a — bS^'f\^-x \24 ,