Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

6 INDLEDNING. Det er i dette Tilfælde ikke vanskeligt at paavise Grunden til Bindin- gen. Dersom Temperaturen den iste Februar i et vist Aar er meget for høj (eller meget for lav), er det sandsynligt, at Temperaturen den 2den Fe- bruar i samme Aar er noget for høj (eller noget for lav). Afvigelserne for en Række paa hinanden følgende Døgn forholder sig ikke til hverandre som Fejlene i en Række af frie Iagttagelser, hvor der er samme Sandsynlighed for, at en Fejl faar positivt Fortegn, som for, at den faar negativt, uanset hvilket Fortegn den foregaaende Fejl havde. Temperaturen svinger i Al- mindelighed ikke saaledes fra Døgn til Døgn, men Reglen er den, at var- mere og koldere Perioder af adskillige Dages eller Ugers Varighed afløser hverandre. Til en varm Periode i Februar vil der i Almindelighed svare en Lufttrykfordeling, som giver sydvestlige Vinde, og til en kold Periode en Lufttrykfordeling, som giver nordlige eller østlige Vinde; Lufttrykfordelin- gen eller Vindretningen er altsaa en væsentlig og varierende Omstændighed ved Iagttagelsen, men der tages intet Hensyn hertil, og Iagttagelserne bin- des derfor til hverandre ved denne Omstændighed. Man kunde hæve Baan- dene, idet man udtrykte de varierende Omstændigheder ved visse teoretiske Sætninger, men den Opgave, man da tog Sigte paa, var en Undersøgelse af Lovene for Temperaturens Svingninger fra Døgn til Døgn i hvert enkelt Aar. Denne (almindelige) Art af Opgaver skal vi imid- lertid ikke beskæftige os med her. Den ovenfor nævnte Observationsrække over Døgnets Middeltemperatur skal saaledes benyttes til at finde »Normal- temperaturen« for hvert Døgn; de Middeltal, som man faar af Iagttagel- serne, giver os de søgte Værdier med en vis Tilnærmelse, men vil man for- bedre disse Værdier, maa man udjevne dem — altsaa udjevne Iagttagelser, som er bundet til hverandre. Lad os nærmere betragte et andet Tilfælde, hvor Forholdene er nem- mere at overskue, nemlig Temperaturens daglige Periode. Det drejer sig paa dette Sted kun om at belyse vore lagttagelsesværdiers og vore Op- gavers Natur, og vi fremstiller derfor det iagttagne Fænomen i en noget simplificeret Skikkelse og antager, at lagttagelsesværdierne kun bindes til hverandre ved een væsentlig Omstændighed, nemlig Himlens Skyethed. Naar Himlen er klar, vil saavel Opvarmningen om Dagen som Afkølingen om Natten være større, end naar Vejret er graat. Med en god Tilnærmelse til de virkelige Forhold kan vi sætte Udslaget proportionalt med en lineær Funktion, nemlig a — bS, hvor a og b er positive Konstanter, medens S er den Brøkdel af Himlen, som er bedækket af Skyer. Ser man desuden bort fra de egentlige lagttagelsesfejl, der er smaa i Forhold til de Afvigelser, der skyldes Variationerne i Skyetheden, vil Udslaget herefter kunne ud- trykkes saaledes , , ox = (a — bS)‘/l~x\, hvor x er Tiden i Timer — f. Eks. regnet fra Midnat. Ved den Opgave,