Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

UNDERSØGELSENS FORMAAL. 5 fiinf Konstanten, welche zur vollständigen Darstellung der Beobachtungen notwendig wiirden, mit hinzunehmen«. Vi er her gledet ganske jevnt bort fra den Fremgangsmaade, som rette- lig skal anvendes ved den foreliggende Opgave, men det værste er, at den, som øser sin Kundskab af denne Kilde, maa antage, at jo større »Overens- stemmelsen« er, desto bedre bliver Resultatet. Det bliver herefter naturligt at slutte, at en saadan Opgave er løst paa en tilfredsstillende Maade, naar blot Differenserne mellem de givne og de udjevnede Værdier er »tilstrække- lig smaa«. Imidlertid vil ogsaa den, der med større Omhu anvender den alminde- lige Udjevningsregnings Teori, kunne komme til urigtige Resultater, eller maaske rettere til en urigtig Vurdering af Resultaternes Godhed. En. af Aar- sagerne hertil er, at for den almindelig anvendte lagttagelsesteori er det en Forudsætning, at Iagttagelserne er indbyrdes frie, medens denne For- dring ikke engang tilnærmelsesvis opfyldes af vore lagttagelsesværdier. Selve det benyttede Grundlag for Behandlingen af disse Opgaver har alt- saa ikke været rigtigt, og man kan derfor ikke vente at faa de enkeite Op- gaver løst paa en tilfredsstillende Maade, førend man har tilpasset Teorien efter de periodiske lagttagelsesværdiers Natur. Det anførte maa være tilstrækkeligt til at vise, at det vilde være af Betydning for Meteorologien — og specielt for Meteorologiens Krav om en Plads mellem Videnskaberne — hvis man kunde danne et virkelig brug- bart Grundlag for Behandlingen af de periodiske lagttagelsesrækker, og det skal da være Formaalet med nærværende Undersøgelse at foretage et For- søg i denne Retning. § 2- Baand mellem Iagttagelserne. Opgavens Natur. Som foran omtalt er de Iagttagelser, som vi skal benytte til Bestem- melsen af de meteorologiske Elementers daglige og aarlige Perioder, bun- det til hverandre, hvilket er let at paavise. Vi kan blot tage et Eksempel fra en lang Observationsrække over Døgnets Middeltemperatur i Køben- havn. For den iste Februar faar man saaledes, at Middelafvigelsens Kva- drat er 15 og for den 2den Februar 14.9, og beregner man endvidere Diffe- renserne mellem Døgnets Temperaturer den iste og 2den Februar for hvert enkelt Aar, finder man, at Middelafvigelsens Kvadrat for disse Differenser er 4.4. Men havde Iagttagelserne været frie, skulde man have faaet en Værdi, der var omtrent 7 Gange saa stor som den fundne ifølge Sætningen (</ — o") — |i2 (^') + P2 (^") • Iagttagelserne er altsaa stærkt bundet til hverandre.