Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

OM VALG AF LEDDENE TIL UDJEVNINGSRÆKKER. 21 2 i. Beholder man Å Regel, da begaar Udjev- omtrent en Enhed, Kritikens Udfald bliver altsaa gunstigere, dersom man udskyder alle saadanne Led, for hvilke Led, der i væsentlig Grad falde ind under ningen den Fejl at være for »svag« ; udskyder man derimod Led, for hvilke 2 rv o X X i, saa gør man sig skyldig i for »stærk« Udjevning«. Her betegner o ligesom før Iagttagelserne, u de udjevnede Værdier, n Antallet af Ligninger og m Antallet af Elementer; X er en forkortet Be- tegnelse for Å2(ø). Det er endvidere forudsat, at Elementerne er transformerede saaledes, at man for Eksempel har man har derfor ogsaa X C2 Å Dersom man foreløbig ser bort fra den Usikkerhed, som indføres med Leddet + ]/2(^—m}, kan man altsaa give Kritikligningen Formen = n • — m, og Opgaven er da ved Hjælp af denne Ligning at bestemme, hvilke Led af Rækken der skal tages med i Udjevningen. For at gøre Sagen saa simpel som mulig betragter vi kun saadanne Tilfælde, hvor Elementerne kan bestemmes uafhængig af hverandre, saaledes som det finder Sted ved Udjevning efter den foran omtalte trigonometriske Række. Da der er n Ligninger, kan der bestemmes ialt n Elementer, og vi kan da gaa ud fra, at man har bestemt alle disse Elementer og deres Middelfejl. Vi ordner Elementerne efter deres »Godhed«, det vil sige efter C2 aftagende Størrelse af Forholdene og benytter dem i denne Rækkefølge, saaledes at der til et vist Udjevningsforsøg forudsættes at være anvendt de m Elementer, der svarer til de m største af disse Forhold.